Kok eller cater til kantine i Odense – sund, sæsonbaseret mad og stærkt fællesskab

Brænder du for at lave mad fra bunden med sæsonens råvarer, give gæsterne en god oplevelse og være en del af et køkken, hvor faglighed, samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd?

Så er du måske vores nye kok eller cater i vores kantine i Odense!

Bliv en del af Compass Group – hvor mad, mennesker og kvalitet mødes
Hos Compass Group står vi for den daglige forplejning hos mere end 350 virksomheder i Danmark. Fælles for vores køkkener er en stærk ambition om at levere bæredygtig, velsmagende og energigivende mad – hver eneste dag.

Vi arbejder med 7 sæsoner, lokale råvarer og kreativ madlavning som fundament. I kantinen i Odense bliver du en del af et sammentømret team, hvor vi løfter i flok, hjælper hinanden i hverdagen og har fokus på både kvaliteten i maden og trivslen i køkkenet.

En varieret hverdag, hvor dit håndværk kommer i spil
Som kok eller cater hos os får du en alsidig rolle med mulighed for at bruge hele dit fag. Du indgår i rotation og arbejder på tværs af køkkenets funktioner – det varme, det kolde og salaten – og vi tager naturligt fælles ansvar for rengøring og opvask.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • Tilberede sund og velsmagende mad med fokus på sæson og kvalitet
  • Bidrage med idéer og faglig sparring til menu og daglig drift
  • Sikre høj kvalitet, smag og præsentation – også når tempoet er højt
  • Arbejde struktureret med planlægning af ugen og dagens serveringer
  • Være med til at skabe gode oplevelser for vores gæster – hver dag
  • Deltage i enkelte eftermiddags- og aftenarrangementer i løbet af året

Hvem er du?
Du er et mad-menneske med faglig stolthed og blik for både råvarer, kollegaer og gæster. Du ved, at bæredygtighed også handler om arbejdsglæde, relationer og et sundt arbejdsmiljø. Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er uddannet kok eller cater – gerne med erfaring fra kantine
  • Er ambitiøs, fagligt nysgerrig og motiveret for løbende udvikling
  • Har stærke håndværksmæssige kompetencer og gode teknikker
  • Bevarer overblikket i både drift og planlægning
  • Er imødekommende, hjælpsom og en stærk holdspiller
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver
  • Trives med deadlines og serveringer flere steder
  • Har kørekort, da vi også leverer mad til en anden lokation

Kort sagt: Du er en engageret kok/cater, der vil være en del af et professionelt køkken med høje ambitioner og god energi.

Vi tilbyder mere end bare et job
Hos Compass Group bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, kvalitet og trivsel er i centrum – og hvor der er ordnede forhold og gennemsigtighed.

Vi tilbyder:

  • Fast stilling på 37 timer om ugen
  • Gode arbejdstider: mandag-fredag kl. 06.30-14.30
  • En hverdag i et socialt og professionelt køkken med fokus på udvikling
  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning, personaleforening og medarbejderrabatter

Har vi vækket din appetit?
Send dit CV allerede i dag. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kollega.

Opstart: marts eller april – efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig og byde vores nye kollega velkommen i køkkenet i Odense!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex