Logistik & Serviceafdelingen kommer til at mangle 2 medarbejdere til rengøringsopgaver i specialområder omkring Operationsafdelingen, Fødeafsnittet og Planlagt kirurgi. Er du serviceminded og arbejdsom, og kan du lide at arbejde med rengørings- og serviceopgaver, som støtter plejepersonalets fokus på behandling af patienter og borgere, så har vi ledige stillinger pr. 1. marts 2026 eller efter aftale.


Afdeling:
Logistik & Service er en tværgående funktionsenhed under Region Syddanmarks sundhedsvæsen. Afdelingens primære opgave er, at yde service til Esbjerg og Grindsted Sygehus. Vi er en velfungerende enhed på ca. 330 medarbejdere, der har stor ekspertise indenfor hospitalsrengøring, patientservice, pedelfunktioner, depot og forsyningstjeneste, patientbefordring, genbehandling af instrumenter samt mange andre opgaver.


Profil:
Vi søger først og fremmest en serviceminded medarbejder, som har lyst til at indgå i en afdeling, hvor hverdagen er travl og opgaverne løses med fokus på hygiejne, grundighed og samarbejde. Vi fokuserer på at have et sygehus, hvor medarbejderne evner at arbejde på tværs. Dine arbejdsopgaver består hovedsageligt af rengøring af operationsstuer, personalefaciliteter, kliniklokaler, men du ansættes og oplæres til at kunne løse rengøringsopgaver på tværs af sygehusets mange afdelinger og lokaletyper. Vi har fokus på kvalitet i alle vores opgaveløsninger, derfor er det meget vigtig, du evner at tilpasse dig vores høje standard, at du kan arbejde i teams, er positiv og har lyst til at være med til at implementere forbedringer og tilpasse opgaveløsningen til de mange uundgåelige forandringer.

Hør mere:
Du er meget velkommen til at kontakte funktionsleder Sidsel Albrechtsen, tlf. 79182532 eller Sidsel.Albrechtsen@rsyd.dk

Løn og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst.
Arbejdstiderne vil være i blandede vagter, inklusive weekends og helligdage, gennemsnitlig 37 timer pr. uge, fordelt over 12 uger (normperiode). Forvent at knap halvdelen af dine arbejdsdage afvikles som aftenarbejde med mødetid efter 13:30.

Det er et krav at du enten er dansk statsborger, eller har opholds- og arbejdstilladelse og har bestået Danskprøve 3.

Ansøgningsfristen er d.15. januar 2026. Samtaler afholdes i uge 4.

Esbjerg og Grindsted Sygehus – en del af Syddansk Universitetshospital
Hos os møder du et universitetshospital i bevægelse. Vi er akutsygehus for det sydvestjyske område, hvor 220.000 borgere hver dag sætter deres lid til vores professionalisme og trygge behandling. Med ca. 3.000 medarbejdere, 340 sengepladser, årligt omkring 33.000 indlæggelser og cirka 390.000 ambulante besøg er vi et sygehus med stor aktivitet – men også et sted, hvor samarbejde og fællesskab er drivkraften. Vi tror på, at kvalitet skabes i mødet mellem mennesker. Derfor arbejder vi på tværs af fagligheder og hierarkier med fokus på patienterne – og med åbenhed over for både pårørende og samarbejdspartnere. Med sundhedsreformen har vi en central rolle i at udvikle mere borgernære sundhedstilbud, og hvor også psykiatrien bliver en integreret del af sygehuset. Det er en opgave, vi løfter med ambition og nysgerrighed, understøttet af et stærkt fællesskab. Vores strategi tager afsæt i at skabe et stærkere og mere nært sundhedsvæsen. Den understøttes af vores leveregler, hvor vi lytter for at forstå, er åbne når vi tvivler eller fejler, og vi bidrager til grin og smil – for det binder os sammen. Så bliv en del af et sygehus i stor udvikling og vær med til at forme fremtidens sundhedsvæsen.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex