Kontorchef med ansvar for tilsynet med pensionskasser
Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, at du på selvstændig vis kan sikre løsning af kontorets ansvarsområder. Tilsynsopgaven indebærer dels løbende overvågning af selskaberne ud fra indberetninger og rapporter og dels inspektioner ude hos selskaberne. Tilsynet er bl.a. fokuseret på pensionskassernes ledelsesstrukturer, på risici for kundernes pensioner og pensionskassernes økonomiske stødpuder og på en rimelig behandling af kunderne. Kontoret er også ekspertisecenter for grænseoverskridende virksomhed samt fusioner og overdragelser på forsikringsområdet generelt.
Kontoret består af i alt 19 engagerede kollegaer med primært juridisk, økonomisk eller aktuarmæssig baggrund, der har et højt engagement og er vant til at sparre med hinanden og husets øvrige medarbejdere på tværs af faggrupper.
Kan du sætte kryds ved følgende karaktertræk, er du et godt match til stillingen:
1. Du har solidt kendskab til den finansielle sektor
Du kan fagligt spænde vidt i forhold til juridiske, økonomiske og aktuarmæssige problemstillinger. Du har et solidt kendskab til den finansielle sektor og den finansielle regulering, gerne forsikringsreguleringen, som giver dig et godt blik for, hvordan vi på bedst mulig vis fører et risikobaseret tilsyn. Det er desuden en fordel, hvis du også har tilsynserfaring.
2. Du har relevant ledelseserfaring
Du har ledelseserfaring fra en lignende stilling. Du trives i en rolle, hvor du løbende skaber motivation og udvikling for dine medarbejdere og en god dynamik i kontorets ledelsesgruppe.
3. Du trives med mange berøringsflader og er god til interessenthåndtering
Du får en bred kontaktflade både internt og eksternt, og det er derfor vigtigt, at du kan begå dig på alle niveauer i og uden for organisationen.
Derudover forestiller vi os, at du:
- er uddannet økonom, jurist, aktuar eller lignende
- har evnen til at samarbejde i et politisk præget miljø og forståelse for beslutningsprocesserne i det offentlige og kravene til god forvaltning.
Du har det overordnede faglige ansvar, og vi forventer, at du sætter en klar ramme og struktur for arbejdet, og dermed bidrager til realiseringen af Finanstilsynets mål om en robust og ordentlig finansiel sektor for alle. Du har også en vigtig opgave i at skabe et konstruktivt samarbejdsklima i kontoret.
Som kontorchef har du desuden det overordnede ansvar for personaleledelsen af medarbejderne i kontoret, herunder for afholdelse af MUS- og lønsamtaler samt ansvaret for den generelle trivsel og udvikling i kontoret.
Hvordan er dine ansættelsesvilkår?
Ansættelsen sker i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten og besættes på åremål. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Der er mulighed for forhandling af tillæg.
Ansættes du i stillingen, bliver du underlagt en vidensklausul, som betyder, at skulle du efterfølgende tage ansættelse i den finansielle sektor, så skal der være en pause på to måneder imellem ansættelserne.
I forbindelse med ansættelse skal der fremvises straffeattest.
Du vil indgå i chefgruppen, hvor du har mulighed for at sparre og viden dele med ligesindede. Du vil desuden blive en del af et hus, hvor der bliver gjort meget ud af at kompetenceudvikle både medarbejdere og ledere. Du vil referere til vicedirektør Carsten Brogaard.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til vicedirektør Carsten Brogaard på telefon 33 55 83 85. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR partner Iben Schulin-Zeuthen på telefon 91 33 70 80.
Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest 5. januar 2026. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 3 og 4. Der vil blive anvendt test i processen.
Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex