Er du først og fremmest en god leder, der kan få det bedste frem i dine medarbejdere?

Kan du motivere dem, udfolde deres potentiale, grine med dem og få dem til at trives? Kan du balancere mellem det principielle og det pragmatiske?

Og har du en god forståelse for Forsvarets virksomhed og opgaveløsning samt gode forvaltningsjuridiske kompetencer? Så søger jeg en ny kollega til en rigtig interessant chefstilling i Forsvarskommandoen.



OM STILLINGEN:

Der venter dig et spændende og udfordrende job, hvor du får et godt indblik i Forsvarsstabens og Forsvarsministeriets arbejdsgange og logikker. Kontoret er præget af et godt fællesskab, et godt samarbejde og en god udveksling af viden på tværs af civile og militærfaglige baggrunde.

Du bliver chef for Sekretariatssektionen i Ledelsessekretariatet, som består af 12 engagerede officerer, jurister m.fl. Sektionen beskæftiger sig med topchefbetjening, ministerbetjening og henvendelser fra Forsvarsministeriet generelt. Sektionen fordeler, styrer, koordinerer og kvalitetssikrer de fleste af de opgaver, der kommer fra bl.a. Forsvarsministeriet. Desuden koordineres og håndteres en lang række aktindsigtssager, borgerhenvendelser samt henvendelser fra andre nationer. Herudover har sektionen ansvaret for Forsvarsstabens ceremonielle virksomhed og medaljeområdet. Endelig ligger whistleblower-elementet i sektionen med de dertilhørende juridiske overvejelser.



OM DIG:

Det er vigtigt, at du er en dygtig leder og er god til mennesker. Der er ofte fart på i sektionen, og da sektionens opgave bl.a. er at fordele, styre og kvalitetssikre alle de opgaver, som Forsvarsstaben løser, har du og dine medarbejdere en stor berøringsflade med mange medarbejdere, chefer og topchefer i hele Forsvaret. Ofte drejer det sig om vanskelige sager - og ofte under et vist pres. Det er derfor vigtigt at du formår at kommunikere tydeligt og præcist, for at få sagerne løst som forsvarschefen eller chefen for Forsvarsstaben ønsker. Og gerne på en måde, der sikrer accept, ejerskab og følgeskab. Det er vigtigt, at du har en god balance mellem det principielle og det pragmatiske, så du i vanskelige sager kan bedømme, hvornår du skal være principfast og regelret, og hvornår du skal gå på kompromis og finde pragmatiske løsninger?

Det forventes, at du har et godt kendskab til Forsvaret og gerne til hele ministerområdet. Dette er nødvendigt for at forstå, hvor og hvordan sagerne skal løses, og for at kunne gå i dialog med cheferne i Forsvaret om, hvordan sagerne løses bedst.

I den forbindelse vil det en stor fordel, hvis du er velbevandret i forvaltningsjuraen.

Sektionen indeholder Forsvarsstabens forvaltningsjuridiske kompetencer, og det er bl.a. her, der træffes afgørelse om alle Forsvarskommandoens aktindsigtssager.

Vi forventer derudover at du er analytisk i din tilgang til opgaveløsningen og at du formår at behandle og præsentere komplekse problemstillinger præcist og effektivt.

Du er enten allerede udnævnt kontorchef/oberstløjtnant/kommandørkaptajn eller chefkonsulent/major/orlogskaptajn med potentiale til udnævnelse. Sidstnævnte har gennemført Master i Militære Studier eller tilsvarende.



KONTAKT OG ANSÆTTELSESFORHOLD

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten.

Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1.

Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pension.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Stillingen er ledig til besættelse hurtigst muligt.

Dit daglige tjenestested er København.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

Du skal kunne opfylde Forsvarets helbredskrav til deltagelse i internationale missioner samt kunne bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav.

Såfremt du er udpeget til internationale operationer (INTOPS) skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.



KONTAKT OG ANSØGNING

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Brodersen på 2527 4441.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-Konsulent Melina Omercajic, Personelkommandoen, på telefon 3266 5577.

Ansøgningsfristen er den 14. december 2025.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 2 eller 3 i 2026.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket.

Ansøgning sendes elektronisk via linket ”søg stillingen”.



I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor

opfordrer vi alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.

Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.

Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.

Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex