IT SECURITY & CLOUD MANAGER TIL STØRRE ADVOKATVIRKSOMHED PÅ FYN
Brænder du for at sikre kontinuerlig udvikling af IT i en større advokatvirksomhed, så er denne stilling hos Focus Advokater måske noget for dig!
Hos Focus Advokater vil du få det overordnede ansvar for hele vores IT-setup. Du bliver en nøgleperson i forhold til drift, udvikling og IT-sikkerhed, og du bliver en vigtig sparringspartner for både direktion, kolleger og eksterne samarbejdspartnere.
HVAD KAN DU FORVENTE?
Du får en bred rolle med stor indflydelse på virksomhedens IT-retning og en hverdag fyldt med variation. Du bliver beslutningstager på mange af de spørgsmål, der vedrører vores IT-infrastruktur og IT-sikkerhed, og du får ansvaret for at sikre, at vores systemer fungerer effektivt og sikkert. Du får ansvar for den praktiske del af IT-sikkerheden – herunder det generelle overblik, restoreplan, input til beredskabsplan samt løbende sparring med vores Tech-team.
Du bliver en del af en velfungerende stab, men vil også have et tæt samarbejde med resten af organisationen, herunder superbrugergruppen. Dine allernærmeste kollegaer vil være vores IT-koordinator og vores IT-studerende. Stillingen refererer direkte til direktionen.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Ansvar for IT-drift, herunder administration af Microsoft 365 platformen
- Kontraktstyring og evt. indgåelse af nye IT-kontrakter
- IT-sikkerhed og løbende risikovurderinger
- Bidrage til den fortsatte rejse i brugen af AI og anden optimering af forretningsprocesser
- Overblik over og vedligeholdelse af IT-infrastruktur
- Vedligeholdelse af licenser
- Budgetansvar
- Vedligeholdelse af opsætning i Business Central, Abakion Legal
- Brugersupport og teknisk sparring
VI FORVENTER
Vi forventer, at du har solid erfaring indenfor IT og/eller relevant uddannelse samt godt kendskab til Microsoft 365-platformen og gerne erfaring med Power BI. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Business Central og SharePoint Online, men det er ikke et krav.
Som person er du udadvendt og trives med at tage ansvar og træffe selvstændige beslutninger. Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt og kan lide at have en bred kontaktflade. Du motiveres af at samarbejde på tværs af organisationen og bidrage til, at IT understøtter virksomhedens processer og mål.
HVEM ER VI?
Focus Advokater er en af Region Syddanmarks største selvstændige advokatvirksomheder med 70 medarbejdere, hvoraf 37 er jurister. Vi er specialiseret i erhvervsjura og yder nærværende, kompetent og innovativ rådgivning på et højt fagligt og etisk niveau gennem forretningsforståelse og indsigt i virksomhedernes behov. Vi er på forkant med digitale teknologier, der indgår som en integreret del af opgaveløsningen. Vi har kontorer i Odense, Svendborg og København. Vi er en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og vokser.
Vil du vide mere om os, vores værdier og vores tilgang til rådgivningen, så læs mere på www.focus-advokater.dk
VIL DU MED PÅ HOLDET?
Ansøg online ved at klikke på "Søg stillingen". Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og evt. andre relevante dokumenter.
Tiltrædelse: 1. februar 2026.
Ansøgningsfrist: Vi holder løbende samtaler og opslaget tages ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex