HR-konsulent til forhandlingsområdet i HR Har du lyst til at være HRs ansigt ud af til på forhandlingsområdet? Og har du værktøjskassen i orden og erfaring med forhandling af overenskomstspørgsmål? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning!

Vi tilbyder
Du bliver en del af forhandlingsteamet i HR Arbejdstid, Forhandling og Jura, hvor vi understøtter sygehusets direktion og ledere inden for forhandlingsområdet og deltager i forhandlinger med ledere og de faglige organisationer. En god relation til vores ledere og de faglige organisationer er en vigtig del af forhandlingsprocesserne. Derfor gør din indsats en forskel. Læs mere om det i OUH's værdier og strategier.

En dag som HR-konsulent hos os kan fx se ud som følger:

  • Morgenmøde med de andre kollegaer i teamet, hvor I prioriterer opgaver
  • Sparring med en leder om en individuel lønforhandling
  • Møde med en gruppe af afdelingschefer i forbindelse med en igangværende lønforhandling på organisationsniveau
  • Drøftelse med SDU og en afdelingschef om ansættelse af en professor
  • Flowtid i HR Forhandling i halvanden time, hvor du kan fordybe dig uden at blive forstyrret
  • Frokost med kolleger fra hele HR
Dagen efter er anderledes: Her er det nemlig din tur til at sidde i ’Forvagtskontoret’, hvor dagen går med at besvare henvendelser på telefon og mail om mange varierende spørgsmål inden for forhandlingsområdet.

Opgaverne
Opgaverne og dit onboarding-program vil blive tilpasset din erfaring. Men generelt vil opgaverne spænde vidt inden for alle aspekter af forhandlingsområdet og vil blandt andet omfatte:

  • Forhandling af løn på individuelt niveau og på organisationsniveau
  • Ansættelse og aflønning af professorer og andre forskere på OUH
  • Honoraraflønning
  • Overenskomstfortolkning
Du arbejder tæt sammen med dine 6 kollegaer i teamet samt med kollegaer internt i HR.

Udsagn fra en kollega i teamet ”Vi har et godt kollegialt miljø med rum til sparring og faglige forskelligheder, og vi er en arbejdsplads med trivsel og ledelsesopbakning”.

Om dig
Vi søger en konsulent, der har erfaring med lønforhandlinger og kan forhandle på mange niveauer på baggrund af erfaringer fra en lignende stilling inden for det offentlige. Det kan også være, at du har erfaring fra en privat virksomhed. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende.

Vi lægger vægt på, at du som person er:

  • teamplayer
  • løsningsorienteret og handlekraftig
  • en dygtig formidler
  • kan skabe relationer til dine omgivelser
Ansøgning, løn- og ansættelsesforhold
Du bedes sende dit cv og en motiveret ansøgning på max. 1 side, hvor du skriver, hvorfor du søger stillingen, og hvordan du forholder dig til følgende:

  • Giv et eksempel på din erfaring med forhandlingsområdet
  • Nævn et konkret eksempel på, hvordan en god dag ser ud for dig og fortæl hvorfor
  • Beskriv hvordan ser du dig selv som person - gerne med konkrete eksempler fra tidligere erfaringer
Ansøgningsfristen er den 3. december 2025. Ansættelsessamtaler finder sted den 15. december 2025.

Aflønning sker efter overenskomst mellem Danske Regioner og HK Kontor og/eller AC-overenskomsten. Stillingen er på fuld tid og til besættelse pr. den 1. februar 2026 eller efter aftale.

Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte souschef Suzette Hindborg på mobil 2056 4672 eller specialkonsulent Pia Lund Hansen på mobil 3057 0927.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex