Teknisk salg af maritimt navigations- og kommunikationsudstyr -
Vi udvider vores team, og søger derfor en ny kollega med drive for salg.

Jobbet
Du bliver ansvarlig for at opdyrke nye kunder og samtidigt vedligeholde gode eksisterende relationer til rederier, værfter og forhandlere. Du er med til at strukturere din egen hverdag, er ude at møde både nye og eksisterende kunder, som du rådgiver omkring og sælger vores udstyr og serviceløsninger til.

Du får mulighed for at løse opgaverne med en stor grad af selvstændighed og fleksibilitet, og du indgår i et effektivt salgsteam, som også giver dig en grundig produktindsigt.

Kvalifikationer
Du er den udadvendte type, der forstår at skabe relationer og trives med kundekontakt.
Du behersker det gode købmandskab, er fortrolig med moderne IT og kommunikerer ubesværet på engelsk. Du er ambitiøs, tænker nyt og kan lide udfordringer.

Som person er du selvstændig, motiverende, resultatsøgende og vedholdende. Du arbejder velstruktureret, skaber kontakt og netværker med stort drive, er i det hele taget sympatisk, troværdig og tillidsvækkende. Du følger naturligt med i branchen og brænder for et godt salg.

Du trives med at besøge store som små kunder, og du er indstillet på at bruge tiden ”i marken” fremfor på kontoret.

Du er uddannet navigatør eller har anden maritim baggrund eller godt kendskab til maritim elektronik.

Vi tilbyder
Et meget alsidigt og selvstændigt job i en velkonsolideret dansk virksomhed i vækst med gode personlige og faglige udviklingsmuligheder. Mulighed for stor indflydelse på din egen arbejdsdag og udvikling af jobindhold.

Du bliver en del af en meget professionel, dog uformel organisation, hvor der løbende vil blive stillet krav til din indsats med fokus på frihed under ansvar. Vi forventer højt engagement og ansvarsfølelse for de opgaver, du bliver stillet overfor.

Vi har en god intern kultur, der er præget af engagement, fleksibilitet, ansvarsbevidsthed og ambitioner, og hvor godt samarbejde går hånd i hånd med godt arbejdsmiljø, trivsel og godt humør.

Vores kontor ligger i Svendborg, men forvent en del tid på landevej og/eller hos kunder.
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke efter kvalifikationer.

Bemærk venligst

Vurderingen af ansøgningerne og kandidaterne vil ske løbende og stopper, når vi har fundet den rette profil.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex