Ønsker du at sætte dine kompetencer inden for databehandling, datavarehus og BI i spil? Og vil du bidrage til udviklingen af politik, analyser og beslutningsgrundlag, der er med til styrke kvaliteten i undervisning af unge og voksne? Så er du måske vores nye kollega i Styrelsen for It og Læring.



Om stillingen

Stillingen er forankret i Center for Statistik og Dataformidling, hvor vi varetager en række dataindsamlinger fra institutioner og centrale it-systemer, som vi kvalitetssikrer til statistik- og analysebrug. Samtidig formidler vi i tæt samspil med den øvrige organisation statistik og nøgletal herfra, så de bidrager til gode analyser og stærke beslutningsgrundlag.

Din rolle bliver at styrke vores interne kompetencer og bidrage til både udvikling og vedligehold af eksisterende dataområder samt udvikling af nye dataområder i datavarehuset både med hensyn til backend og frontend.



Det inkluderer bl.a. nedenstående opgaver:

  • Selvstændigt at bidrage til vores løbende indsamling, kvalitetssikring og bearbejdning af data og omsætte dem til centrale nøgletal om bl.a. elevers aktivitet på uddannelserne.
  • Optimere vores arbejdsprocesser i regi af vores datavarehus, så vi bruger færrest mulige ressourcer på at opnå den nødvendige datakvalitet
  • Deltage i udviklingsopgaver, hvor vi indhenter nye data eller tilpasser eksiterende data til nye kildesystemer eller lign. – og indarbejder det i dataflows i vores datavarehusmiljø
  • Formidle nøgletal til brug for at følge udviklingen på området, fx i antal elever, som starter uddannelse eller falder fra. Herunder tilretning, forbedring og udvikling af front-end. Vi arbejder på nuværende tidspunkt med Targit som datavisualieringsværktøj.
  • Bidrage til, at vi i STIL kan få endnu mere ud af de mange data, som findes i vores it-systemer – til fx politikudvikling og tilsynsarbejde.
  • Arbejde med datamodeller og implementering af forretningslogik i SQL (Microsofts datavarehus-værktøjer).




Om dig

Du har en lang videregående uddannelse inden for økonomi, statskundskab eller anden samfundsvidenskab, evt. it, ingeniør eller lign., med særlig interesse for data, statistik og datavarehuse. Du har gerne mindst 3 års relevant erhvervserfaring. Gennem din uddannelse og din tidligere joberfaring har du dermed fået et fagligt fundament til at håndtere data og relaterede it-problemstillinger. Vi ser det som en stor fordel, hvis du har kendskab til Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesområder og har erfaring med at arbejde og bidrage i et agilt team.



Du vil passe godt ind, hvis du har nogle af nedenstående kompetencer og interesser:

  • It-understøttet indhentelse, bearbejdning og kvalitetssikring af data om uddannelser - og har lyst til at arbejde med større tværgående dataregistre til statistisk brug.
  • Kendskab til datavarehusteknologi og værktøjer, herunder Microsofts produkter til dette, dvs. SQL og SSAS (tabulare kuber).
  • Du har kompetencer inden for kvantitativ metode og erfaring med data- og statistikprogrammer som fx SAS, SQL, STATA, R eller tilsvarende.
  • Du har erfaring med store datamængder, registre, databaser eller datavarehusløsninger.
  • Du har hands on-erfaring med udvikling af dashboards og kuber.
  • Du er analytisk og systematisk, men også idérig og evner at se muligheder i de data, du arbejder med.
  • Du er en teamplayer og bakker op om et åbent og ærligt samarbejde
  • Du kan lide at arbejde i en politisk styret organisation, hvor tempoet kan være højt til tider og dagsordener kan skifte.


Vi tilbyder

Vi tilbyder et alsidigt, selvstændigt og udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi understøtter opkvalificering og oplæring i de vigtigste værktøjer, som anvendes hos os. Vi har et højt ambitionsniveau, og vores opgaver bliver løst af dygtige og engagerede medarbejdere.

Vi arbejder agilt – det betyder blandt andet, at vi arbejder teambaseret med en høj grad af transparens i opgaveløsningen, og at vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden med at løse vores opgaver. I de agile teams varetages forskellige roller, som fx analytikere, scrummaster og product owner.

Vi vægter højt, at vi møder hinanden fysisk på arbejdspladsen størstedelen af arbejdsugen, men der er også mulighed for, at du kan arbejde hjemme, når behovet er der.



Vi har store ambitioner, som du kan blive en del af!

Styrelsen for It og Læring (STIL) er et omdrejningspunkt for Børne- og Undervisningsministeriets arbejde med data. I vores Center for Statistik og dataformidling indsamler, bearbejder og og formidler vi data på alle ministeriets områder: Dagtilbud, grundskoler, gymnasier, erhvervsskoler og voksenuddannelser (VEU). Disse data, og de statistikker og analyser de føder ind i, er afgørende for både kvalitets- og politikudvikling i ministeriet og på tværs af børne- og undervisningssektoren.

Vi ønsker, at alle vores data skal bringes mest muligt i spil –internt i ministeriet, men også blandt undervisningssektorens mange aktører. Det sker bl.a. i vores datavarehus på www.uddannelsesstatistik.dk, der har over 500.000 besøg om året, samt i ministeriets interne analysemiljø.

Du kan også se mange af de statistik- og analyseprodukter, vi laver på www.uvm.dk/statistik.



Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst i staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Lønmæssigt er der tale om en stilling på fuldmægtig niveau.

Arbejdsstedet er Kalvebod Brygge 47, København V.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest pr. 1. februar 2025.



Lyder det som noget for dig?

Send os elektronisk din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse (eksamensbeviser –både fra bachelor og kandidat) inden ansøgningsfristen søndag d. 23. november 2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 48-49.

Hvis du vil høre mere om stillingen er du er velkommen til at kontakte kontorchef Jesper Lund på 35 87 88 74 eller kontorchef Mia Aistrup tlf. 2921 3506 eller mail mia.aistrup@stil.dk. Send evt. en SMS først, så vi du blive ringet op.

Læs mere om Styrelsen for It og Læring på www.stil.dk og mød en medarbejder.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex