Til vedligeholdelsesafdelingen i KP Components A/S søger vi en ny kollega, der kan indgå i teamet. I vedligeholdelsesafdelingen er vores vigtigste opgave at sikre, at produktionen er kørende. Det betyder, at vi har fokus på forebyggende vedligehold og derudover træder til ved nedbrud. Produktionsapparatet ved KP-Components A/S består hovedsageligt af CNC fræsere og drejebænke. Vi har en høj automatiseringsgrad og robotter er en stor del af dette.

Afdelingen består af 8 kolleger der er fordelt på 3 skift. Opgaverne i afdelingen er udfordrende og meget varierede.

Jobbet

I tæt samarbejde med kolleger og operatører skal du stå for det løbende vedligehold, service og reparation af maskiner, så vi undgår nedbrud.
Som en del af dagholdet bliver du en central spiller i at sikre, at vores maskinpark altid kører optimalt.

Du kan have en faglig baggrund som automatiktekniker, mekaniker, industritekniker, elektriker eller lignende – det vigtigste er, at du har en mekanisk og elektronisk forståelse samt lyst til at skrue i maskiner.

Har du tidligere arbejdet med vedligehold på CNC-maskiner eller andre tekniske produktionsanlæg, vil det være en stor fordel, men det er ikke et krav.
Vi sørger for en grundig oplæring, så du får de bedste forudsætninger for succes i rollen.

Opgaverne vil være

  • Forebyggende og løbende vedligehold af maskiner for at undgå nedbrud
  • Reparation af drejebænke, fræsere, planslibere og robotter ved nedbrud
  • Ad-hoc opgaver og løsninger til produktionen ved produktionsstop
  • Indmelding og ajourføring i API (vedligeholdelsessystem)

Din profil

Du har en faglig uddannelse – fx automekaniker, automatikmekaniker, klejnsmed, elektriker eller industritekniker.
Det vigtigste er, at du har hænderne skruet rigtigt på og trives med at finde løsninger, når teknikken driller.

Derudover ser vi gerne, at du har:

  • Kendskab til metalfaget
  • Gerne kendskab til hydraulik og hydrauliske systemer
  • Gerne kendskab til el-styring og robotter

Som person skal du

  • Arbejde selvstændigt og kunne tænke ud af boksen
  • Være systematisk
  • Kvalitets- og ansvarsbevidst
  • Være åben, udadvendt og villig til at dele din viden og samarbejde med andre

Arbejdstid

Stillingen er på daghold, mandag til torsdag 7:00-15.40 fredag. 07:00-12:20

Du får reference til gruppeleder Carsten Markussen Særkjær.

Carsten kan også besvare eventuelle spørgsmål på tlf. 65473895.

Hos KP Components A/S kan du forvente en konkurrencedygtig løn, attraktiv forsikringsordning og gode personaleforhold.

Jobbet skal ansøges igennem vores systemet:

Jobbet søges ved at trykke på knappen nedenfor ”Ansøg nu”

Om KP-Components

KP Components Group er markedsleder inden for kompleks automatiseret bearbejdning og underleverandør arbejde og har i dag produktionsselskaber i Danmark, USA og Sverige. Vi er 300 medarbejdere i koncernen. Heraf 200 i Spjald. Læs mere om os på: www.kp-components.com.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex