Julehjælp søges til Børnehuset Kompasset og Satellitten
Børnehuset Kompasset er en integreret daginstitution normeret til 90 børnehavebørn og 54 vuggestuebørn. Vuggestuen Satellitten ligger i direkte forbindelse og har plads til 40 vuggestuebørn. Kompasset og Satellitten fungerer som et samlet hus, hvor vi hjælper og sparrer med hinanden på tværs.
Vi er pt 3 børnehavegrupper og 3 vuggestuegrupper i Børnehuset og 2 vuggestuegrupper i vores Satellit-vuggestue. I alle grupper arbejdes der struktureret med at inddele børnene i mindre enheder.
Vi arbejder hele tiden med at sikre børnenes udvikling bedst muligt ud fra de rammer vi har. Disse rammer er vi i høj grad selv med til at skabe og der er højt til loftet i forhold til at afprøve nye ideer.
Vi arbejder målrettet og struktureret med at fastholde et godt arbejdsmiljø og der er fast struktur på, at alle grupper holder møder løbende.
Vores vigtigste funktion som Børnehus er at skabe trygge relationer som kan give gode rammer for udvikling, læring, dannelse og trivsel.
Vi har et ønske om, at alle indgår i ligeværdige professionelle relationer i kollegarelationer eller i forældresamarbejdet. Tillige vægter vi familiesamarbejdet højt og ser familien som en særdeles værdifuld medspiller i vores fælles mål. Vi indgår i samarbejder med åbne forventninger og gør en dyd ud af, at vi sikrer, at alle perspektiver kommer i spil. Vi er et fælles hus, hvor vi tager et fælles ansvar for dagligdagen, vi ønsker ligeledes mere fokus på at skabe relationer og aktiviteter på tværs af stuerne.
Barneperspektivet og de nære relationer mellem barn-barn og barn-voksen er fundamentet for hele husets pædagogik.
Vi arbejder aktivt med faglig udvikling i hele huset. Dette med afsæt i de nye Styrkede Pædagogiske Læreplaner samt visionen ”Fra Middelfartbarn til verdensborger”. Derudover har Middelfart kommune et sæt fælles definerede Børnesyn som alle forventes at arbejde efter:
Børn er mere ens end forskellige…
Børn lærer og trives i fællesskaber…
Børn er ikke problemet. De viser problemet…
Børn gør hvad de kan, det er de voksne der kan gøre noget andet…
Vi tilbyder en arbejdsplads hvor:
- Du får lov at arbejde med en skøn børnegruppe og skabe relationer hertil
- Du får mulighed for at udvikle dig fagligt og menneskeligt
- Du bruger dig selv i samspillet med børn, forældre og kollegaer
- Du får kollegaer der er engagerede i deres arbejde og arbejder i samme retning
- Du får lov at påvirke vores faglighed med dine kompetencer
- Du bliver en del af en institution med klare forventninger og fælles mål
Til gengæld forventer vi at du:
- Elsker at sætte dig selv i spil, sammen med børn og voksne
- Ser betydningen i et tæt forældresamarbejde, hvor du forholder dig professionelt
- Har lyst til at bidrage til den positive udvikling, der allerede er i gang
- Er i stand til at se barnets intentioner samt være nysgerrig i samspillet
- Har fokus på at se muligheder og tør undre sig i praksis
- Er loyal overfor fælles beslutninger
Dagtilbudsleder Martin Halkier Nilsson. MartinHalkier.Nilsson@Middelfart.dk Tlf: 20 59 94 55
Pædagogisk leder Freja Nielsen. freja.bachmannnielsen@middelfart.dk Tlf. 24 23 61 88
Pædagogisk leder Maia Lou Larsen. maia.loularsen@middelfart.dk Tlf: 24 21 60 73
Stillingen skal søges digitalt via linket i annoncen.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en E-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”spam/uønsket post”
Der er frist for at ansøge 19. november 2025
Samtalerne forventes afholdt 21. november 2025
Tiltrædelse snarest muligt
Lønnen er i overensstemmelse med principperne om Ny Løn. Der indhentes børne- og straffeattest.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex