Strategisk Sikkerhed i Kontoret for Sikkerhed søger et antal sikkerhedskonsulenter.

Om os
Sikkerhed er en del af Styrelsen for Danmarks Fængsler og understøtter arbejdet med at skabe tryghed, orden og sikkerhed i Danmarks Fængsler.

Vi har ansvaret for den faglige styring, controlling og udvikling af sikkerhedsarbejdet på tværs af Danmarks Fængsler – og for at sikre, at der arbejdes professionelt, proaktivt og innovativt med sikkerhed.

Arbejdet foregår i tæt samarbejde med hele straffesagskæden, øvrige myndigheder og relevante samarbejdspartnere. Vi har desuden ansvar for controlling af fængselskredsene samt udvikling og implementering af nye initiativer – fx flerårsaftaleprojekter, bandepakker og strafreformsinitiativer.

Sikkerhedsarbejdet går på tværs af regimer og handler både om indsatte, frihedsberøvede, beboere, sigtede og unge i kontakt med Danmarks Fængsler.

Om stillingen
Som sikkerhedskonsulent i Strategisk Sikkerhed bliver du en del af et team, der bl.a. arbejder med sikringstekniske løsninger, som understøtter den fængselsfaglige drift og styrker sikkerheden på tværs af landets institutioner.

Du vil indgå i hele processen – fra udarbejdelse af strategiske beslutningsoplæg til ledelsen om anskaffelse og implementering af sikringstekniske løsninger, til rammesætning og styring af landsdækkende faglige standarder, retningslinjer og undervisningsmateriale indenfor fagområdet.

Du bliver også en del af de faglige fællesskaber på tværs af fængslerne og samarbejder med både interne og eksterne partnere – fra fagkontorer til tekniske leverandører.

Dine opgaver

  • Deltage i projektgrupper vedrørende byggeri af nye fængsler og udvikling af sikringstekniske løsninger.
  • Bidrage til flerårsaftaleprojekter og strafreformsinitiativer.
  • Understøtte anvendelsen af eksisterende løsninger og bidrage til kvalitetssikring af retningslinjer og procedurer.
  • Understøtte kravsspecifikationer vedrørende sikringsteknisk udstyr i forbindelse med udbud.
  • Deltage i og understøtte faglige fora og samarbejder på tværs af Danmarks Fængsler.
  • Løse ad hoc-opgaver relateret til strategisk og teknisk sikkerhed.
Vi lægger vægt på, at du har:

  • Erfaring med projektledelse, gerne fra komplekse opgaver eller tekniske projekter.
  • En relevant uddannelsesmæssig baggrund eller tilsvarende kompetencer inden for sikkerhedsområdet.
  • Gode samarbejdsevner – også på tværs af organisationer og fagligheder.
  • En analytisk, struktureret og systematisk tilgang til opgaver.
  • Faglig indsigt i sikringsteknik, herunder praktisk erfaring med udstyr og anvendelse.
  • Du har gode skriftlige og analytiske kompetencer og kan omsætte faglige vurderinger til beslutningsoplæg og notater, der understøtter ledelsens beslutninger.
Det er en fordel, hvis du desuden har:

  • Erfaring fra en politisk styret organisation eller myndighedssamarbejde.
  • Erfaring med arbejdet i en sikkerhedsorganisation.
  • Kendskab til Danmarks Fængslers matrikler og sikkerhedskultur.
  • Kendskab til indkøbs- og udbudsprocesser.
Vi tilbyder
Et job med samfundsmæssig betydning, hvor du bliver en del af et område i udvikling og forandring.

Du får mulighed for at bruge din faglighed, præge arbejdet og bidrage til sikkerheden i Danmark – i et miljø med høj faglighed, uformel omgangstone og engagerede kollegaer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst. Der vil kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Det er fuldtidsstilling, der ønskes besat hurtigst muligt.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdspladsen er beliggende Strandgade 100, 1401 København K.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Ansøgning
Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 18. november 2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 49.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Torben Mikkelsen på telefon 7255 4930.
Du kan i øvrigt læse om os på Om Danmarks Fængsler - Danmarks Fængsler

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation, fx pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex