Er du teamplayer og kan du sætte patienten først?
- Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger to nye kolleger til vores teams, da en af vores erfarne sygeplejersker går på pension, og flere af vores dygtige medarbejdere har valgt at gå ned i tid.
Vi har derfor brug for sygeplejersker til specialerne øre/orto og pk/gyn, der kan starte hos os i fast stilling fra d. 01.01.26.

Operationsgangen fungerer som sygehusets centrale operationsgang og der foregår både akutte og elektive operationer inden for specialerne ortopædkirurgi, øre-næse-halsspecialet, parenkymkirurgi, urologi, plastikkirurgi og gynækologi / obstetrik.

I dagtiden arbejder du i eget speciale, som er fordelt i ortopædkirurgi og øre-næse-hals kirurgi eller parenkymkirurgi, urologi, plastikkirurgi og gynækologi / obstetrik. I vagterne bemandes 2 akutlejer, på tværs af specialerne.

Du bliver en del af en personalegruppe på omkring 60 sygeplejersker. Oplæringsperioden hos os er ca. 3-5 måneder i dagvagt og efter denne periode vil du komme i aftenvagter og dagvagter i weekenden. Du får tildelt 2 mentorer der støtter dig i din oplæringsperiode. Vores kliniske sygeplejespecialist guider dig igennem vores kompetencekort. Arbejdsplanen lægges for 6 uger ad gangen efter ønsker, for at fremme fleksibilitet og arbejdsmiljø.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et målrettet introduktionsprogram med mentorordning
  • Et ansvarsfuldt, afvekslende og udfordrende job - ikke 2 dage er ens
  • Et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø – hvor humor værdsættes
  • En aktiv og engageret personalegruppe, som alders- og erfaringsmæssigt spænder vidt
  • Tværfagligt samarbejde
  • God kollegial sparring og mulighed for faglige udfordringer
  • Synlig og anerkendende ledelse

Vi forventer, at du:

  • Har flair for teknisk udstyr og apparatur
  • Gerne har minimum 2 års erfaring som sygeplejerske
  • Vil bidrage til at sætte operationssygeplejen i højsædet, og arbejde med værdierne i dette felt
  • Har godt humør i en tempofyldt hverdag
  • Mestre en travl hverdag og bidrager med overskud og en positiv tilgang
  • Udviser fleksibilitet og ansvarlighed, og har en anerkendende tilgang til patienter og kollegaer
  • Ser en positiv udfordring i, at arbejde med udvikling og optimering af arbejdsgange

Ønsker du flere oplysninger eller at se operationsgangen (du er også velkommen på en følgedag), er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Inge Schultz Jørgensen på tlf. 3045 1180.

Ansøgningsfrist d. 23. november 2025.
Samtaler afholdes onsdag den 26. november mellem kl. 08.00 - 10.30 og kl.14.00 - 15.00

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex