Brænder du for god undervisning og ønsker du at tage medansvar for anbragte børn og unges skolegang? Tænker du undervisning ud over klasseværelset - og kan du møde elever med komplekse behov med en legende tilgang til læring og smitte med dit rolige nervesystem?

Vi søger en engageret og struktureret lærer, der med faglighed og hjerte kan være med til at styrke og udvikle undervisningsmiljøer, der pirrer nysgerrighed og lyst til læring. Vi søger en specialskolelærer med evne til at skabe udviklende læringsrum præget af struktur, forudsigelighed og nærvær. En personlig profil med et løsningsfokuseret sind og fleksibilitet er afgørende.

Om os

Skolen på Hjortholm er et internt skole- dagbehandlingstilbud på et børne- og ungehjem. Beliggende i naturskønne omgivelser har vi højt til loftet og rige muligheder for at bringe undervisningen ud i naturen og virkeligheden. Vores elever profiterer af tydelige og autentiske voksne, der kan rumme aktive børn. Vi tror på, at undervisningen og elevens faglig progression er en vigtig del af en behandlingsfaglig hverdag.

Dine opgaver

Som specialskolelærer på Hjortholm bliver du en central del af et tværfagligt team, der arbejder tæt sammen om at skabe rammer, hvor sårbare børn kan udvikle sig fagligt, socialt og personligt.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Planlægge, gennemføre og evaluere forløb tilpasset den enkelte elevs behov, forudsætninger og potentialer.

  • Skabe struktur, forudsigelighed og trygge rammer i undervisningen.

  • Skabe et kreativt og inkluderende læringsmiljø med afsæt i leg og virkelighedsnære aktiviteter.

  • Indgå i tæt tværfagligt samarbejde med kolleger, pædagoger, ledelse og relevante fagpersoner omkring børnenes udvikling og støttebehov.

Vi søger en underviser der

  • Er uddannet lærer, som er indstillet på at skolens opgaver følger børne-unge hjemmets omskiftelighed.

  • Tror på at alle børn gør deres bedste – hele tiden.

  • Er stærk i samarbejdet – ingen kan løfte opgaven alene, sammen står vi stærkest.

  • Har erfaring med specialundervisning og motiveres af at arbejde med elever, der skal omskrive deres egen skolehistorie fra nederlag til en følelse af at slå til.

  • Har en struktureret tilgang til undervisningen og evner at skabe tydelige og trygge rammer for eleverne.

  • Har kendskab til, eller interesse i, afstemt pædagogik samt legende læring.

  • Er praktisk anlagt, tålmodig og reflekteret i samspillet med børn med komplekse udfordringer

  • Er fagligt bevidst om aktiviteters relevans ift. læringsmål og kan formidle dette.

  • Kan begå sig skriftligt og naturligt bidrager til dokumentation omkring eleven.

  • Vil arbejde og bidrage til tværfaglighed og selv ønsker at lære ud over egen faggrænse.

Vi tilbyder

  • En unik arbejdsplads med faglighed, rummelighed og plads til at tænke nyt.

  • Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på både faglig og personlig udvikling.

  • Gode muligheder for efteruddannelse og supervision.

  • En hverdag, hvor du gør en reel forskel for børn, der, også i skolen, har brug for stabile, tydelige og engagerede voksne

Ansøgning

Send din ansøgning og CV til biko@hjortholm.nu senest den 20. november 2025.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Mikael Nielsenmkn@hjortholm.nu eller 30 10 07 04.

Læs mere om os på www.hjortholm.nu eller find os på LinkedIn.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex