Advanced Project Controller – Økonomisk styring af fremtidens togprojekter
- Sikrer økonomisk overblik på nogle af DSB’s vigtigste projekter og omsætter tal til strategiske beslutninger
 - Medvirker til at skabe fremtidens tog og værksteder
 - Er en del af et fagligt dygtigt team med plads til grin og sparring
 
Lige nu har vi gang i flere store projekter, der tilsammen bliver rygraden i fremtidens togtrafik i Danmark. Vi bygger og ibrugtager nye tog og værksteder – store og komplekse projekter med et bæredygtigt fokus. Som Project Controller sikrer og forbedrer du den økonomiske styring på disse store, vigtige projekter.
Vil du med ombord? Velkommen til afdelingen Controlling, Insight & Analysis, hvor vi er 30 kollegaer, der arbejder som enten Controllers eller Analysts. Afdelingen er præget af høj faglighed, godt teamwork og en uformel omgangstone, hvor der også er plads til humor.
Du bliver en del af et team, der arbejder tæt sammen om at sikre økonomisk overblik og præcis rapportering i nogle af DSB’s vigtigste projekter.
Hos os indgår du i et fagligt dygtigt team, der understøtter DSB’s større projekter. Samarbejde og erfaringsdeling er kernen i vores arbejde, og vi ser frem til at byde dig velkommen.
”Hos DSB får du en unik mulighed for at arbejde med fremtidens tog og værkstedsprojekter, hvor bæredygtigheden spiller en vigtig rolle. Du får stor indflydelse på udførelsen af dine opgaver i samspil med dygtige kollegaer og ledere”,
fortæller Lasse, Project Controller
Om jobbet og dine opgaver Du får en spændende hverdag, hvor du samarbejder tæt med ledelsen og har ansvaret for rapportering, budgettering og analyser, der skaber værdi.
Du får ansvaret for at understøtte projekterne i direktørområdet Strategi og Togmateriel. Projekterne omfatter beslutninger om fremtidens tog og nye værkstedsfaciliteter.
En typisk dag kan begynde med, at du forbereder rapportering til en styregruppe, hvor du præsenterer budgetter, prognoser og afvigelsesforklaringer. Derefter kan du deltage i et møde om en business case for et nyt projekt, hvor du bidrager til at sikre, at tallene er korrekte og realistiske.
Efter frokost har du måske en opfølgning på konsulentforbrug og sørger for, at økonomien i en række opgaver er i balance. Inden dagen slutter, arbejder du videre med en analyse, der kan understøtte forbedringer på tværs af projekterne.
Dine vigtigste opgaver vil bl.a. være at
- Projektcontrolling og dialog med projektorganisationen
 - Rapportere budgetter, prognoser, månedlige resultater og afvigelsesforklaringer til ledelsen.
 - Løbende følge op på konsulentforbrug og sikre økonomisk overblik.
 - Udføre analyser, der understøtter projekternes fremdrift og bidrager til løbende forbedringer.
 
Din rolle giver dig en bred berøringsflade i organisationen, så det er vigtigt, at du er god til at kommunikere og samarbejde. Du evner at håndtere interessenter og skabe positive relationer på tværs af teams.
Vi forventer, at du har
- En relevant uddannelse inden for økonomi som f.eks. Cand.Merc. eller Cand.oecon
 - Erfaring fra en lignende stilling som Project Controller
 - Indsigt i regnskab, controlling og økonomistyring, herunder budgettering og prognoser.
 
- Gratis transport med DSB
 - Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
 - Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
 - Pension og sundhedsforsikring
 - Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
 
Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.
Søg nu Ansøgningsfristen er d. 18. november 2025.
Vi gennemfører samtaler løbende, så vi opfordrer dig til hurtigst muligt at uploade ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer.
Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest, evt. logisk test og muligvis case. Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.
#LI-Hybrid
#LI-MR1
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex