KVALITETSCHEF, PRODUKTION AF MODULBYGGERI I TRÆ

Vil du stå i spidsen for kvalitet og produktudvikling i en innovativ virksomhed med fokus på modulbyggeri? Flexmodul A/S i Vinderup søger nemlig lige nu en engageret og struktureret kvalitetschef til produktionen i Vinderup.

STILLINGEN

Stillingen er nyoprettet, og som Kvalitetschef får du det overordnede ansvar for, at Flexmoduls produkter lever op til virksomhedens høje interne kvalitetsstandarder, gældende lovgivning og kundekrav.

Du er således garanten for, at kvaliteten forankres i hele værdikæden, fra projektering over indkøb til produktionsprocesser og den endelige modulaflevering på byggesitet.

Herudover får du en central rolle i produktudviklingen, den produktionstekniske dokumentation og løbende forbedring af valgte løsninger, processer og metoder.

Stillingen er således meget bred, og der er mange interne og eksterne interessenter.

ANSVARSOMRÅDER

  • Løbende revision og implementering af virksomhedens kvalitetssikringssystem
  • Gennemføre projektgranskning og sikre overholdelse af interne og eksterne krav
  • Kvalitetssikring af tegningsmateriale og herunder verificere korrekt udførelse i produktionen og på byggepladsen
  • Udføre interne audits og stikprøvekontroller samt behandle afvigelser og reklamationer
  • Teknisk projektgranskning og godkendelse af nye materialer og komponenter
  • Videreudvikle og dokumentere Flexmoduls standardkonstruktioner og byggesystem
  • Understøtte salgs- og projektafdelingen med teknisk viden
  • Deltage i leverandørdialoger med fokus på kvalitet
  • Ledelse af kvalitetsmedarbejderen på fabrikken
  • Bidrage til at understøtte en stærk kvalitetskultur i organisationen

DINE KOMPETENCER

Din faglighed udspringer sikkert af en uddannelse som bygningsingeniør, bygningskonstruktør eller en lignende teknisk baggrund.

Det er et krav, at du har solid erfaring med kvalitetssikring, gerne i byggebranchen og med modulbyggeri.

Hertil har du erfaring med teknisk dokumentation og produktudvikling, og du har kendskab til gældende byggelovgivning, standarder og anvisninger (f.eks. BR18, SBI, DS).

IT-mæssigt er du rutineret, og har gerne erfaring med digitale KS-systemer.

Som menneske er du robust, struktureret, detaljeorienteret og har gode kommunikationsevner.

Du er samarbejdsorienteret og i stand til at skabe resultater på tværs af faggrupper, i erkendelse af, at det er i samarbejdets ånd, at de gode resultater opnås.

FLEXMODUL TILBYDER

En nyoprettet og meget selvstændig ansvarsfuld stilling, hvor du bliver en del af et stærkt team og en flad og uformel organisation med korte beslutningsveje.

Flexmodul vægter samarbejde, sparring og et fagligt højt niveau, og du vil i høj grad få mulighed for at præge projekterne. Der bygges i hele Danmark, så du må forvente en lettere rejseaktivitet i stillingen.

Dertil en attraktiv gagepakke, indeholdende pension, sundhedsforsikring og in house massageordning.

YDERLIGERERE INFORMATION

Rekrutteringsprocessen håndteres af LEMO Recruitment ApS.

Er du blevet nysgerrig på denne meget spændende mulighed, og ser du et muligt match imellem dine personlige jobønsker og stillingens krav, så kontakt os og lad os starte dialogen.

Henvendelser vedrørende stillingen eller FLEXMODUL A/S rettes til LEMO Recruitment ApS, Morten Madsen på tlf. +45 2176 0776 eller mail mm@lemo-recruitment.dk

ANSØGNING

Vi ser frem til hurtigst muligt at modtage din motiverede ansøgning vedlagt CV og relevante bilag. Kontakt os gerne uforpligtende for en drøftelse af funktionsbeskrivelsen til denne nyoprettede stilling.

Noter dig venligst at vi holder samtaler løbende, og derfor lukker for stillingen når vi har den rette kandidat.

Da diversitet i organisationen vægtes højt, opfordres alle uanset køn, etnicitet, alder etc. til at søge stillingen.

Bemærk i øvrigt at eventuelle ansøgninger/CV modtaget uden om vores rekrutteringsportal (f.eks. via mail eller LinkedIn) af hensyn til GDPR ikke besvares, og at disse slettes uden yderligere information.

OBS! Desværre oplever vi indimellem, at svarmails fra os kan havne i spamfilteret. Vær derfor venligst opmærksom på det, hvis du mod forventning ikke modtager et svar fra os.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex