Egeskov kirke er en aktiv landsbykirke med grundtvigianske rødder. Vi søger en kirke- og kulturmedarbejder til en nyoprettet stilling på 20 timer om ugen. Opstart snarest.

Vi har brug for en engageret og alsidig medarbejder. Du skal være med til at skabe gode rammer for kirkens liv og menighedens aktiviteter – med deltagelse i både praktiske, kirkelige og kulturelle tilbud. Du kan tjekke os ud på www.egeskovkirke.dk

Du skal være praktisk anlagt, servicemindet og god til at holde mange bolde luften. Og så skal du kunne trives i en hverdag med mange forskellige opgaver og kontakt til mennesker i alle aldre.

Vi ser for os en medarbejder der kan:

  • Planlægge og deltage i undervisning af mikro-konfirmander, junior- og konfirmander. Især med ansvar for de praktiske opgaver

  • Medvirke ved og udbygge menighedens diakonale arbejde

  • Være medarrangør af og deltage ved børne/familiegudstjenester

  • Være en nærværende voksen og en tryg kontakt for børn og unge

  • Indgå i samarbejde med lokale foreninger og institutioner

  • Blive en del af samarbejdet mellem præsten, øvrige ansatte og frivillige

  • Varetage kirkens kommunikation internt og eksternt via sociale medier bl.a. Facebook og hjemmeside

Vi forestiller os, at du:

  • Er selvstændig, struktureret og trives med mange forskellige opgaver

  • Har blik for, hvad der skal gøres – også det der ikke står på to-do-listen

  • Er imødekommende og glad for at arbejde med både børn og voksne

  • Kan lide at tage ansvar og bidrage til det gode fællesskab i kirken

  • Har sans for detaljen

Det kan du glæde dig til:

  • En hverdag præget af samarbejde, fleksibilitet og frihed under ansvar

  • Et menighedsråd, der bakker op og har ambitioner for kirkens rolle i lokalsamfundet

  • En arbejdsplads med hjerte, humor og højt til loftet

  • At blive en del af et engageret team

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for sognemedhjælpere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019 på www.retsinformation.dk.

Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.

Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskravet og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 339.396 kr. – 428.285 kr.

Medarbejdere, der opfylder uddannelseskravet eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 355.557 kr. – 484.850 kr.

OK tillæg på 3.539 kr. pr. år.

Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 35.513 kr. årligt

Alle beløb er opgivet i nutidskroner for en fuldtidsstilling. Løn og tillæg kvoteres i forhold til ansættelsen på 20/37.

Øvrigt

Ved ansættelse vil der blive indhentet Børneattest.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex