Sygeplejerske søges til Hjemme- og Sygeplejen Distrikt Sydals
Vil du være med til at sætte retning for sygeplejen i borgerens eget hjem – og samtidig være en faglig drivkraft i et tværfagligt team? Så er det måske dig, vi leder efter!
Om os
I Distrikt Sydals arbejder vi i faste tværfaglige teams med fokus på nærvær, kvalitet og borgerinddragelse. Vi tror på, at stærkt samarbejde og medledelse skaber de bedste forløb – både for borgerne og for os som medarbejdere.
Om stillingen
Vi søger en sygeplejerske, der vil være det faglige fyrtårn i teamet og samtidig tage aktiv del i både klinisk lederskab og medledelse. Du bliver en nøgleperson i arbejdet med komplekse borgerforløb og i at sikre høj kvalitet i sygeplejen – med udgangspunkt i borgerens hjem og livssituation.
Du får desuden mulighed for at være en vigtig medspiller i implementeringen af den nye ældrelov, hvor vi i Sønderborg Kommune arbejder målrettet med at omsætte principperne om helhedspleje og borgernær visitation til praksis. Som sygeplejerske i Distrikt Sydals bliver du en del af det praksisnære arbejde med at udvikle og forankre nye arbejdsgange og samarbejdsformer – til gavn for både borgere og kolleger.
Stillingen er på 37 timer pr. uge – eller efter aftale. Der indgår weekendvagter svarende til 4 weekender over 12 uger samt enkelte aftenvagter.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Varetage og udvikle den sygeplejefaglige indsats i samarbejde med kolleger i hjemmeplejen og øvrige faggrupper
- Udøve sygepleje til borgere i teamet
- Udøve klinisk lederskab ved at gå forrest i faglig udvikling, kvalitetssikring og implementering af ny viden
- Bidrage til faglig sparring og kompetenceudvikling i teamet
- Deltage i medledelse og udvikling af arbejdsgange og teamkultur
- Sikre sammenhængende og rehabiliterende borgerforløb
- Indgå i samarbejde med Akutteam, socialpsykiatri og øvrige samarbejdspartnere
- Bidrage aktivt til implementeringen af ældreloven og udviklingen af helhedspleje i praksis
Vi forestiller os, at du:
- Er autoriseret sygeplejerske med solid klinisk erfaring
- Har lyst til at tage ansvar og sætte faglig retning i fællesskab
- Trives i et miljø med høj faglighed, refleksion og medindflydelse
- Har interesse for medledelse og tværfagligt samarbejde
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage til fællesskabet
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, fleksibilitet og faglig udvikling
- Et team med stærkt sammenhold og respekt for hinandens forskelligheder
- Introduktion tilpasset dine behov og et introforløb på minimum 4 uger
- Mulighed for at præge din hverdag og udvikle sygeplejen i Sønderborg Kommune
- En central rolle i implementeringen af ældreloven og fremtidens ældrepleje
Ansøgningsfrist d. 14.11.25:
Samtaler afholdes d. 18.11.25
For yderligere oplysninger kan du kontakte:
Daglig leder Christina Holm Kostelac på E-mail: ckos@sonderborg.dk eller telefon: 27903905
Daglig leder Heidi Grodt Christensen på E-mail: hecs@sonderborg.dk eller telefon 27900369
Daglig leder Lena Christensen Bonefeld på E-mail: llsv@sonderborg.dk eller telefon 26157167
https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex