Viborg Kommune søger to socialrådgivere til Socialafdelingen
Hvis du samtidig har stærke samarbejdsevner og lyst til at bidrage med dine idéer og erfaringer? Så er det dig, vi søger til vores handicapteam i Viborg Kommune.
Vi værdsætter kollegaer, der ser muligheder i tværfagligt samarbejde og har fokus på at finde de bedste løsninger sammen med både borgere, samarbejdspartnere og kollegaer.
I handicapteamet vil dine opgaver primært bestå af sagsbehandling i forhold til botilbud, bostøtte, ledsagelse, aktivitets- og samværstilbud og beskyttet beskæftigelse samt BPA. Samtidig vil din primære opgave være at arbejde helhedsorienteret med overgangen fra barn til voksen. Her er det vigtigt både med en tæt tværfaglig dialog samt en tæt inddragelse af den unge og de pårørende.
Når man ansættes i socialafdelingen, kan der være mulighed for ændring i opgaver, og dermed også god mulighed for løbende udvikling. Dette betyder, at du løbende kan tilegne dig nye kompetencer og få varierede arbejdsopgaver, som gør arbejdet både spændende og lærerigt.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra myndighedsområdet, nærmere bestemt indenfor servicelovens voksenbestemmelser. Denne erfaring gør dig i stand til hurtigt at navigere i komplekse sager og sikre, at borgerne får den rette støtte i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Vi forventer, at du har
- en uddannelse som socialrådgiver.
- erfaring fra myndighedsområdet, gerne fra servicelovens voksenbestemmelser
- gode kommunikationsevner
- et stort gå-på mod ift. at springe ud i nye opgaver
- en lyst til at skabe gode relationer til dine borgere og pårørende
Vi forventer, at du kan
- arbejde med mange bolde i luften på en gang
- arbejde med tværfaglige fælles mål for den enkelte borger i samarbejde med andre afdelinger
- arbejde inden for økonomiske rammer, hvor vi udnytter ressourcerne på den mest optimale måde
- arbejde struktureret og har gode kommunikative evner
Vi tilbyder
En god blanding af kollegaer, der består af socialrådgivere, socialformidlere, ergoterapeuter, teamleder og administrative medarbejdere. Vi står klar til at tage imod dig med et godt introprogram og en god plan for din oplæring.
Vi er en god og fleksibel arbejdsplads, hvor tonen er uformel og humoristisk. Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt, og har fokus på faglig udvikling.
Vi sidder i storrumskontor med gode muligheder for faglig sparring samt hjemmearbejde.
Din arbejdstid er fast, men den kan planlægges med en stor grad af fleksibilitet ud fra dine opgaver og dine kollegaer. Vi arbejder ud fra voksenudredningsmetoden 2.0 og fagsystemet Nexus.
Løn og ansættelse
Løn og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse vil der blive indhentet straffeattest.
Samtaler
Samtalerne finder sted torsdag den 20. november 2025.
Få mere at vide
Du er velkommen til at kontakte teamleder, Pia Kammersgaard, for yderligere information, på telefon 20 91 04 81.
Ansøgningen sendes elektronisk via stillingsopslaget og skal være os i hænde senest den 12. november 2025.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex