Er du vores nye kontormedhjælper til administrativ støtte?

Hos Kongsvang Cleaning & Facility søger vi en engageret og ansvarsbevidst deltidsmedarbejder som kontormedhjælper. Vi leder efter dig, der trives i et miljø, hvor ingen dage er ens. Du bliver den, der får kontorets tandhjul til at dreje – med styr på skemaer, dokumenter og de små detaljer. Hos os er det din sans for systematik og dit gode humør, der gør en mærkbar forskel – hver eneste dag.

Din arbejdstid er 15 timer ugentligt fordelt på 5 dage á 3 timer dagligt.

Ønsket arbejdstid er fra kl. 09:00 til 12:00, hvis det kan lade sig gøre.

Primære arbejdsopgaver vil være:

  • Administrativ støtte til regionschefen
  • Hjælp med udfyldelse og håndtering af skemaer og dokumenter
  • Bidrag til den daglige drift af kontoret
  • Let koordinering af praktiske opgaver i forbindelse med den daglige drift

Kongsvang Cleaning & Facility er en mangfoldig virksomhed i udvikling og vækst med base i Åbyhøj og med over 70 forskellige nationaliteter.

Hvem er du?

  • Du er praktisk anlagt
  • Du arbejder selvstændigt, systematisk og struktureret
  • Du ønsker et job, hvor du i dagligdagen møder afvekslende opgaver
  • Du er mødestabil, servicemindet og så kan du håndtere udsving i opgavemængde og arbejdstempo
  • Engagement og positiv energi er afgørende egenskaber hos dig, og du finder det interessant, at samarbejde med mennesker med forskellige sociale og kulturelle baggrunde

Din baggrund og erfaring:

Vi forventer, at du har erfaring med almindelige kontoropgaver og administration, og du arbejder struktureret.

  • Du har kendskab til IT på brugerniveau (Word, Excel, Outlook)
  • Du brænder for at servicere dine omgivelser og er ikke bange for at blive sat til at løse nye opgaver
  • Du har evnen til at skabe overblik og bevare ro i travle perioder
  • Du er nysgerrig, forandringsparat, ansvarsfuld, vedholdende og ordentlig i dit arbejde
  • Du har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner

Engagement og et smittende humør er stærke egenskaber hos dig - og du finder det interessant at samarbejde med mennesker med forskellige sociale og kulturelle baggrunde.

Kongsvangs DNA!

Du vil komme til at arbejde i en multikulturel virksomhed med højt til loftet, hvor medarbejderne er hverdagens helte - og hvor vi hver dag arbejder for at skabe de bedst mulige arbejdsbetingelser for vores medarbejdere samt levere de bedst mulige serviceløsninger til vores kunder.

Virksomhedens kulturelle diversitet betragter vi som en styrke, som vi på ingen måde ville være foruden. Ved et besøg på vores hjemmeside www.kongsvang.net vil du kunne lære os og vores værdier langt bedre at kende.

Fristet?

Der vil blive holdt samtaler løbende og jobannoncen vil blive taget ned, når den rette kandidat er fundet. Så skynd dig at uploade din ansøgning og CV med billede via ansøgningsformularen allerede i dag.

Henvendelser vedr. stillingen bedes rettet til Regionsdirektør Bartosz Tanona bat@kongsvang.net


Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex