Data Excellence Specialist – Sæt strøm til vores data og bring indsigter helt ud i forretningen
Hos Coolshop arbejder vi konstant på at blive klogere. Klogere på os selv, vores kunder, og ikke mindst på den data, der hver eneste dag strømmer gennem vores systemer og beslutninger. Nu har vi brug for dig, der kan tage det næste skridt i vores datarejse. Dig, der både kan strukturere og modellere data – men også aktivere det og skabe reel værdi for forretningen.
Vi kalder det Data Excellence – og det er lige præcis dét, du skal være specialist i.
Din rolle og hverdagSom Data Excellence Specialist bliver du omdrejningspunktet for, hvordan vi arbejder med struktureret forretningsdata – og endnu vigtigere: hvordan vi bruger den data til at forbedre beslutninger, processer og resultater i hele organisationen.
Du får en central rolle i at transformere rå data (fra vores dygtige Software Development team) til renset, modelleret og anvendelig indsigt, der understøtter alt fra økonomi og indkøb til marketing og lager. Du arbejder med alt fra datamodellering i dbt, dashboarding i Looker/Power BI og automatisering med AI og ML, og du bliver den, som forretningen går til, når data skal give mening – og gøre en forskel.
Stillingen er nyoprettet og du kommer til at refererer direkte til vores Head of IT, og samarbejder tæt med både Software Development/Automation og alle forretningsområder.
Hvad skal du egentlig lave som Data Excellence Specialist?Lad os gøre det helt klart:
Du bliver den, der får data til at give mening og skabe værdi – i stedet for bare at ligge i et regneark eller et dashboard, som ingen kigger på.
Mere konkret betyder det, at du:
🔨Bygger og vedligeholder vores vigtigste datagrundlag
Du sørger for, at vores data er struktureret, gennemarbejdet og til at stole på. Du bygger de modeller, som resten af forretningen skal bruge til at forstå deres egen performance – og du sørger for, at det hele hænger sammen, bliver dokumenteret og kan testes.
🔄 Sikrer god overlevering og samarbejde med udviklingsteamet
Du står midt i krydsfeltet mellem IT og forretning – og fungerer som brobygger. Du samarbejder med udviklingsteamet, der trækker rå data ind, og sørger for at omdanne det til noget, vi faktisk kan bruge.
📊 Oversætter spørgsmål og forretningsbehov til konkrete dataløsninger
Når nogen spørger:
- “Hvordan performer vores kampagner i de enkelte kanaler?”
- “Hvad kan vi forvente at sælge næste måned?”
- “Hvilke varer tager unødigt meget plads og koster os penge?”
- “Hvordan ser vores kundeloyalitet egentlig ud?”
... så er det dig, der bygger svaret. Ikke som et hurtigt “her er et tal”, men som et datagrundlag, der holder – og kan bruges igen og igen.
📈 Står på mål for de data, vi træffer beslutninger på
Du er ikke bare leverandør – du ejer det, du laver. Det betyder, at du også tør tage diskussionen om, hvordan en KPI skal måles, eller hvorfor et dashboard viser noget andet i dag end i går. Du sørger for, at vi bruger valide og sammenlignelige tal – og ikke gætter os frem.
🤝 Er datamæssig sparringspartner for hele huset
Du bliver en form for intern “dataambassadør”. Du er med til at hjælpe teams som marketing, indkøb, lager og kundeservice med at få øje på den data, de har – og bruge den aktivt i deres beslutninger. Det kan være performance-overblik, bedre forecast eller at finde de rigtige sammenhænge på tværs af afdelinger.
Og nej, det handler ikke om at gøre alt perfekt fra dag ét – men om at skabe løbende forbedringer, der rent faktisk gør en forskel for, hvordan vi arbejder, prioriterer og lykkes.
Hvad du kan og ved:Du forstår forretningen og elsker struktur og data. Du kan tænke abstrakt, men også få ting til at ske. Du ser muligheder i data, og ved, hvordan man gør komplekse indsigter brugbare for kolleger med forskellige fagligheder.
Vi forestiller os, at du har erfaring med flere af følgende områder:
- Hands-on erfaring med f.eks. dbt, SQL, Python, BigQuery eller lignende
- Forståelse for forskellen mellem bronze/silver/gold datalag
- Erfaring med at skabe dashboards og rapporter i Looker, Power BI el.lign.
- Har arbejdet med dataaktivering, procesoptimering og/eller AI-projekter
- En solid forretningsforståelse, især ift. økonomi, marginer og e-commerce
- Erfaring med at samarbejde bredt – fra marketing og indkøb til lager og ledelse
- En struktureret og dokumentationsstærk arbejdsgang
Måske kommer du fra en rolle som BI-analytiker, data product owner, controller eller konsulent – men vigtigst af alt: du ved, hvordan man skaber værdi med data.
Hvem er du som person?Vi tror, du er én der:
- Ser data som et middel til at ændre adfærd og skabe resultater
- Tør sige “nej” – eller endnu bedre: “ja, men lad os gøre det smartere”
- Ikke bliver bange, når ting går stærkt, eller når opgaven ikke er fuldt defineret
- Elsker struktur og dokumentation – men ikke for strukturens skyld
- Tør tage ejerskab for dine modeller og rapporter, også når der skal argumenteres for, hvorfor et KPI ser anderledes ud i dag
Din nye hverdag som Coolshopper bliver næppe “just another day at the office”. Du bliver en del af Coolshop-familien, hvor stærke fagligheder, brede smil og god (og dårlig) humor går hånd i hånd og danner fundamentet for en unik kultur i rammer, hvor dit bedste potentiale kan udleves. Vi er født ud af ‘the sky is the limit’ og udlever det hver dag, og denne ekstraordinære loftshøjde gør, at du virkelig kan være, tænke og skabe vildere, end du kan forestille dig. Alt dette suppleres med omfattende personalegoder, der dækker dig ind fra inderst til yderst – læs om dem alle på:
👉 www.jobs.coolshop.com/cool-workplace
Hvis du sidder og tænker “det der – det er lige mig”, så vil vi virkelig gerne høre fra dig. Uanset om du er klar til at starte i morgen eller først om et par måneder, så tag fat i os. Vi tror på, at de rette mennesker finder hinanden – og vi glæder os til at møde dig.
👉 Ansøg via vores karriereside: jobs.coolshop.com
📩 Har du spørgsmål til stillingen? Har du spørgsmål? Så fang Head of IT, Henrik Ossipoff Hansen, på hoha@coolshop.com.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex