Børnefysioterapeut og Børneergoterapeut
2 sjældent udbudte stillinger – vi søger en børnefysioterapeut og en børneergoterapeut i Næstved Kommune.
Vil du være med til at styrke børns sensoriske og motoriske udvikling og trivsel? – og bidrage til en tidlig og forebyggende indsats? Står du på en stærk faglighed, mestrer du tværprofessionelt samarbejde og vil du bidrage til udviklingen af stærke almene fællesskaber? Så er det måske dig, som vi mangler til en af disse to stillinger.
Vi søger engagerede og fagligt stærke børneterapeuter til to stillinger på hver 32 timer ugentligt i Ergo & FysTeamet under Forebyggelse i Center for Dagtilbud, Skole og Forebyggelse – med opstart 1. januar 2026.
Du bliver en del af et team bestående af 11 børneterapeuter, der arbejder praksisnært og helhedsorienteret med børn og unge i alderen 0–18 år – primært fra 0 til indskoling – både inden for almen- og specialområdet.
Vi har et stærkt fokus på forebyggende og tidlige indsatser, og du vil få mulighed for at gøre en reel forskel i børns liv – før vanskeligheder vokser sig store.
Dine opgaver vil bl.a. være
- Bidrage til tværfaglige og helhedsorienterede indsatser med fokus på forebyggelse, tidlig støtte og stærke almene fællesskaber
- Undersøgelse med fx Sensory Profile, SPM, Movement ABC, Bayley og kliniske observationer
- Rådgivning og vejledning til forældre og samarbejdspartnere
- Indsatser i barnets forskellige miljøer fx hjemmet, dagpleje, dagtilbud og skoler
- Træning af børn
- Konsultative, vejledende og undersøgende opgaver
Arbejdet foregår både på Herlufsholm Allé 20 og i barnets nærmiljø.
Vi tilbyder dig
- En spændende og meningsfuld arbejdsplads med fokus på faglig og personlig udvikling
- En kollegagruppe med stor faglig erfaring og stærkt socialt fællesskab
- Stor vilje til tværfagligt samarbejde og kontinuerlig faglig sparring
- Gode kontor- og træningsfaciliteter
- Alsidige og varierende arbejdsopgaver – to dage er aldrig ens
- Mulighed for oplæring og mentorordning
- Planlægning af egne opgaver inden for politisk serviceniveau og rammer for opgaveløsningen
- Arbejdstid typisk mellem kl. 8–16
- En bred vifte af samarbejdspartnere: forældre, pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, dagplejere m.fl.
- En arbejdsplads i en dynamisk kommunal kontekst i kontinuerlig udvikling i forhold til målgruppe og opgaver
Vi søger to kollegaer, der
- Har erfaring til at arbejde med forebyggende og varierede opgaver inden for børneområdet
- Er fagligt nysgerrige og glade for arbejdet med børn og unge
- Har evne til at påtage sig ansvar for at skabe og vedligeholde tværfaglige samarbejdsrelationer
- Bidrager til udvikling af kerneopgaven
- Har mod på et tæt samarbejde med forældre og mange forskellige faggrupper og er god til at lytte og bidrage ind i konteksten
- Har kørekort
- Er selvstændige, men også fleksible i forhold til arbejdsopgaver, sparring og forandringsprocesser
- Har lyst til at udvikle sig fagligt og bidrage til et kollegialt samarbejde og fællesskab
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Vil du vide mere?
Kontakt gerne faglig leder Anne Jervelund på telefon 2027 5698 for yderligere oplysninger. Send venligst SMS, hvis der ikke svares, så bliver du kontaktet.
Ansættelsesproces
- Ansøgningsfrist søndag den 9. november 2025.
- 1. Samtale onsdag den 19. november 2025.
- Hvis der er brug for 2. samtale bliver den afholdt mandag den 24. november 2025.
I Næstved Kommune består Forebyggelse organisatorisk af Sundhedsplejen, Tale/høre-konsulenter, Ergo/fysioterapeuter og det specialiserede dagtilbud Akaciehuset. Vi er del af Næstved Kommunes Center for Dagtilbud, Skole og Forebyggelse. Vi har et tæt samarbejde med PPR samt ledere og medarbejde i dagtilbud og skoler.
Næstved Kommune er en værdibaseret organisation med værdierne: Helhed, tillid og dialog.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex