Stillingen er ledig fra 1 november og ønskes besat hurtigst muligt herefter.

Stillingen er på 10 timer i gennemsnit pr uge. Arbejdstiden ligger fleksibelt på dagene tirsdag til lørdag i tidsrummet 10-16.

Arbejdsopgaverne er at ledsage kirkesangen ved kirkelige handlinger. Dette indebærer bla at synge ved plejehjemsgudstjenester, bisættelser, begravelser, vielser. Vi har to kirkesangere ansat.

Vi søger:

· En kirkesanger (god stemme en selvfølge), der kan se sig selv i et konstruktivt samspil med organister, den anden kirkesanger, præster og kirkens øvrige medarbejdere.

· En fleksibel og stabil medarbejder.

· Du har kendskab til Salmebogen, 100 salmer og Højskolesangbogen

· Du evner og har musikalsk niveau til egen forberedelse

· Du skal kunne lede kirkesang uden anden musikalsk ledelse, feks ved graven.

Vi tilbyder:

· En kirke og et sogn med mange aktiviteter

· Hjælpsomme kolleger

· Du bliver en del af en personalegruppe på 8 plus 3 præster

· Fælles medarbejdermøde hver 14.dag

Ansættelse er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 323.233,66 kr. – 460.707,84 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen som kirkesanger. Rådighedstillægget udgør årligt 26.770 kr.(nutidskroner). OK tillæg på 1.048,13 kr. (nutidskroner) pr. år. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Menighedsrådets forslag til lønniveau er 110.000 kr. ved ansættelse på 10 timer (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening. Højere løn kan forhandles på baggrund af kvalifikationer. Hertil 18,4 % arbejdsgiverbetalt pension.

Ansøgningsfrist 12. november kl. 12.0. til 8052fortrolig@sogn.dk

Samtaler og stemmeprøvning finder sted i Klostergården 3. december

Yderligere oplysninger vedrørende stillingen fås hos organist Karl Bech-Larsen, tlf 60709998, e-mail: k.bechlarsen@gmail.com eller organist Ellen Karberg, tlf 22733273, e-mail: eeka@km.dk.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex