25–37 timer ugentligt – fleksibilitet og frihed i hverdagen

Vil du være med til at gøre en forskel for miljøet i Glostrup Kommune – og samtidig holde rotterne fra døren?

Vi søger en engageret og struktureret kollega, der vil stå i spidsen for den administrative og myndighedsmæssige del af rottebekæmpelsen. Du kommer til at sikre, at vores indsats mod rotter er effektiv, velfungerende og i overensstemmelse med loven. Du bliver samtidig en vigtig del af vores miljøteam med mulighed for at arbejde med spildevand eller affald, alt efter dine kompetencer og interesser.

Dine primære opgaver:

  • Ansvar for rottebekæmpelsen i kommunen – herunder handleplan, budget og samarbejde med borgere, virksomheder og vores rottebekæmpere
  • Udarbejdelse og implementering af rottehandleplanen
  • Myndighedsbehandling og afgørelser i sager inden for rotteområdet
  • Mulighed for at bidrage til øvrige miljøopgaver, fx spildevand og affald

Vi leder efter dig, der:

  • Har erfaring eller interesse for rottebekæmpelse – gerne med autorisation eller lyst til at få den
  • Har kendskab til myndighedsarbejde og sagsbehandling i en miljøforvaltning
  • Har en relevant uddannelse – fx miljøteknolog, ingeniør, biolog eller anden relevant uddannelse
  • Kommunikerer klart og venligt – både mundtligt og skriftligt
  • Trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt
  • Har et godt humør og bidrager til fællesskabet
  • Har kørekort

Hvem er vi?

Vi er et lille, stærkt miljøteam på seks medarbejdere, som arbejder tæt sammen og dækker ind for hinanden. Vi er en del af Center for Miljø og Teknik, hvor vi samarbejder på tværs med kolleger fra Stab, Byg, Plan, Trafik og Vej og Park – herunder vores rottebekæmpere.

Hos os får du:

  • Indflydelse på dine opgaver og stor frihed til at tilrettelægge din arbejdsdag
  • En uformel og venlig omgangstone
  • Flextid og mulighed for hjemmearbejde
  • Et fagligt miljø med plads til udvikling og medindflydelse

Det praktiske:

  • Stillingen er på 25–37 timer om ugen
  • Din primære arbejdsplads bliver i Miljøteamet i Center for Miljø og Teknik
  • Tiltrædelse: 1. februar 2026
  • Forventet samtaler i uge 50

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex