Vi søger en ny kollega til vores produktion af fiskefars.

Vi er en velrenommeret engrosvirksomhed beliggende på Aarhus havn. Vi producerer fiskefars og fiskefrikadeller.

Herudover leverer vi alt indenfor fisk og skaldyr, som vi sælger til forskellige virksomheder, så som supermarkeder, plejehjem, kantiner, efterskoler mv.

Arbejdet består i at producere fiskefars og pakke ordrer til vores kunder.

Desuden består arbejdet i at forberede produktion og indkøb til de kommende dage samt rengøring af produktionslokaler.

Du behøver ikke have erfaring indenfor området, men have lyst til at lære og være en del af holdet.

Du skal være stabil, i god fysisk form og kunne klare en hverdag, hvor tingene til tider går stærkt.

Stillingen er en deltidsstilling, hvor man møder hver anden uge (ulige uger)

Arbejdstid: kl. 22 - 6 dvs. man møder ind søndag (lige uger) kl. 22 og arbejder weekend fredag (ulige uger) ca. kl. 5 - 6 (35 - 37 timer om ugen)

Du skal kunne tale, skrive og forstå dansk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex