Vi søger en passioneret underviser i norsk
Er du vild med det norske sprog og kultur? Har du lyst til at dele din viden med motiverede kursister i et professionelt og fleksibelt undervisningsmiljø? Så er det måske dig, vi leder efter!
Sprogfirmaet Lengua-Global søger en kompetent og engageret underviser i norsk til undervisning af to små firmahold hos en spændende virksomhed i Spjald.
Om stillingen:
Du skal undervise to små hold (3-4 deltagere pr. hold) face-to-face på arbejdspladsen i Spjald. Undervisningen foregår én gang om ugen: enten tirsdag, onsdag eller torsdag. Tidspunktet aftales i samarbejde med kursisterne, så det passer jer begge.
Vi forestiller os, at du:
• har erfaring med undervisning af voksne
• har en relevant uddannelsesbaggrund
• er født eller opvokset i Norge
• kan undervise i norsk sprog og kultur på niveauerne A1–C2
• er fleksibel og god til at tilpasse undervisningen efter deltagernes behov
• har evnen til at motivere og engagere kursisterne
• kan starte medio november 2025 (eller efter aftale)
• har stærke kommunikationsevner og en professionel attitude
Vi tilbyder:
• en spændende og meningsfuld stilling med engagerede kursister
• samarbejde med dygtige kollegaer og en støttende ledelse
• mulighed for flere undervisningsopgaver, både fysisk og online
• fleksibel arbejdstid i samarbejde med kursisterne
• konkurrencedygtig løn
Vi behandler ansøgninger løbende og fjerner opslaget, når den rette underviser er fundet. Send din ansøgning og CV til info@sprog-kursus.dk
Vi glæder os til at høre fra dig snart!
Lidt om os:
Vi er et privat sprogfirma, etableret i 2003, som har specialiseret sig i at tilbyde sprogkurser til virksomheder, kommuner, foreninger og private. Med vores 14 forskellige sprogkurser tilbyder vi både face2face og online undervisning, enten som enelektioner eller lukkede firmahold. Alle vores sprogkurser skræddersys i tæt samarbejde mellem kursister og undervisere, så vi kan sikre, at undervisningen altid er af høj kvalitet og fleksibilitet, der passer til den enkelte kursistens behov.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex