Økonomisk Institut søger en Instruktor til Spilteori

Stillingen som instruktor er en deltidsstilling med undervisningsopgaver. Stillingen er tidsbegrænset til 3 år. Undervisningen foregår på et grundlæggende niveau og som supplement til den undervisning, som varetages af undervisere på lektor- eller professorniveau. Ansættelsen ophører senest ved afsluttet videregående uddannelse.

Ansvarsområder

Stillingerne omfatter hjælp til øvelseshold.

Kvalifikationer

Ansøger skal have enten en eksamen på bachelorniveau, have afsluttet mindst 2 års studier på et relevant bachelor program eller have tilsvarende kvalifikationer. Der bliver lagt vægt på ansøgerens undervisningspotentiale og viden om Spilteori.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst for studenterundervisere ved universiteter mv. Lønnen vil blive udbetalt for de lagte timer, der indberettes via LONIN. Timelønnen er på nuværende tidspunkt kr. 248,12 pr. time samt pensionsbidrag på 1,78%.

Rekrutteringsprocessen

Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.

Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og inklusion i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.

Yderligere information

For yderligere information kontakt venligst: Aleksandrs Smilgins, Økonomisk Institut, e-mail: asm.eco@cbs.dk.

Information om instituttet kan ses på www.cbs.dk/econ

Du kan læse mere om kurserne for instruktorerne i dette link.

Ansøgning

Ansøgning bedes indsendt via det elektroniske rekrutteringssystem ved at benytte nedenstående link.

Ansøgning skal indeholde:
  • Motiveret ansøgning
  • Dokumentation for tidligere undervisningserfaring
  • CV
  • Dokumentation for igangværende uddannelse

Ansøgerne vil blive bedømt af en lektor, som er ansat ved Copenhagen Business School.

Ansøgningsfrist
30-10-2025

Du kan læse mere om Copenhagen Business School og instituttet på www.cbs.dk.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex