Bartender
Jægerstuen, et lille hyggeligt værtshus i hjertet af Faaborg, søger bartender.
Vi søger en moden medarbejder m/k, der kan arbejde dag/aften/weekend.
Arbejdsopgaverne består i at betjene kunder samt andre forefaldende opgaver.
Jægerstuen åbnede dørene første gang i november 2024, og er derfor ved at opbygge gode traditioner som bl.a. rafleturneringer, spis sammen aftner, juleaften mv. Kundekredsen er mangfoldig og der er til daglig en fast kreds af kunder der kommer. Relations arbejde er derfor en vigtig del af arbejdet som bartender.
Kan du se dig selv i følgende, så er det dig vi søger
· Du er præsentabel, smilende, serviceminded og imødekommende
· Du er mødestabil og arbejdsom
· Kan arbejde alene og tage initiativ
· Taler og skriver dansk
Vi tilbyder dig
· Indflydelse på vagtplanlægningen
· Indflydelse på nye arrangementer
· Et venligt og uhøjtideligt arbejdsmiljø
· Ansættelse hurtigst muligt
Der er ikke krav om at du har erfaring fra branchen, men det vil absolut ikke være et minus hvis du har.
Er du blevet nysgerrig og interesseret så hold dig endelig ikke tilbage, vi er åbne for en indledende dialog. Der afholdes ansættelsessamtaler løbende, så vent ikke for længe!
Kontakt Carsten ved spørgsmål til stillingen på telefon 30501214. Ansøgning med cv og billede sendes til jaegerstuen@hotmail.com
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex