Om jobbet

Hej!
Mit navn er Thorbjørn, jeg er 24 år og bor i min egen lejlighed i Nørresundby.
Når jeg ikke er hjemme, finder du mig ofte på banen til kørestolsfodbold i Nordkraft (3 gange om ugen). Ellers nyder jeg tid med venner, familie – eller en god aften med fodbold eller musik.

Jeg er født med SMA type 2 (en form for muskelsvind), hvilket betyder, at jeg bruger elektrisk kørestol og har brug for hjælp hele døgnet.

🔹 Dine arbejdsopgaver

Du bliver min højre hånd i hverdagen – både til de praktiske ting og de små ting, der gør livet lettere. Jeg har ikke respirator, så det er ikke nødvendig med erfaring.
Dine opgaver indebærer bl.a.:

  • Hjælp til at komme i tøjet om morgenen

  • Give mad gennem sonde

  • Hjælp til rengøring og tøjvask

  • Hjælp ved toiletbesøg og bad

  • Hjælpe mig i seng om aftenen

  • Vende mig om natten, når jeg kalder

  • Små opgaver som at række mig fjernbetjeningen, hente et glas vand eller tænde min pc

🔹 Om dig

Det vigtigste er, at vi har god kemi – vi skal trods alt bruge mange timer sammen, og det skal være en god oplevelse for os begge 👍
Derudover:

  • Du er mellem 20 og 40 år

  • Du har kørekort

  • Du er samarbejdsvillig, hjælpsom og kan tage tingene med et smil

  • Du skal være indstillet på at tage med mig ud og rejse engang imellem, da min kæreste bor i Irland.

🔹 Det praktiske

  • Stillingen: Fuldtid

  • Vagter: 6-7 vagter pr. måned

  • Arbejdssted: Nørresundby

  • Løn: 152,99 kr. + tillæg

  • Start: November 2025

  • Ansøgning: Hurtigst muligt – jeg ansætter løbende.

Hvis du kan se dig selv i jobbet, så send mig meget gerne en mail 📩
Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på job@bpasupport.dk

Ansøgningen sendes til thorbjornkrarup@gmail.com

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex