Hestekyndig og relations stærk faguddannet søges til behandlingsstedet Bøgegården.

Vi søger en ny kollega til vores socialpædagogiske- og terapeutiske behandlingssted Bøgegården med start senest 1.11 eller 1.12.2025. Målgruppen er beboere mellem 16-35 år med psykiske/psykiatriske problemstillinger. Vi indskriver ikke beboere med kendt udadreagerende adfærd.

Bøgegården er beliggende i landsbyen Sdr. Vilstrup øst for Kolding. Ejendommen er en landejendom i smukke omgivelser. Vi har islænderheste i løsdrift, samt ridebane.

På Bøgegården er der plads til 9 beboere. Bøgegården er godkendt efter SEL. §43 og §107. Vi mangler dig, der er uddannet i og har erfaring med både håndtering, samt træning af heste og pædagogisk arbejde til en stilling på 37 timer pr. uge.

Vi arbejder med en 3-strenget indsats, 1. pædagogisk 2. miljøterapeutisk og 3. terapeutisk. Der er individuelle samtaler, heste assisteret terapi og træning i bo-selv og ADL-opgaver. Vi har fælles måltider i huset, hvor der trænes madlavning og sociale kompetencer.

Det særlige ved denne stilling er, at du kan forvente op til 12 timers stald/hestearbejde pr. uge, hvor du har ansvar for, samt varetager hestenes trivsel og træning.

De resterende arbejdstimer fordeles på pædagogiske arbejdsopgaver i blandede vagttyper med 2x8 timers weekend arbejde hver 3. uge. Du skal arbejde som kontaktperson for 1 beboer herunder udfærdigelse af behandlingsplaner og statusrapporter.

Vi lægger vægt på mindst 5 års erfaring indenfor området og har du terapeutisk efteruddannelse eller interesse er det et stort plus.

Vi er et lille team bestående af 8 faste medarbejdere plus vikarer, og derfor skal dine sociale kompetencer være gode. Der er et tæt samarbejde på arbejdspladsen, og vi bestræber os hver eneste dag på at spille hinanden gode i et højt fagligt niveau. Der er 8 årlige supervision med fagspecialist for den samlede gruppe.

Du får en arbejdsplads med dygtige kolleger og et godt arbejdsmiljø, søde og udfordrede beboere, personlig udfordring, samt faglig sparring og du skal have mod og lyst til at udvikle dig personligt. Som medarbejder skal du kunne tage et stort selvstændigt ansvar, og du får i høj grad indflydelse på dit arbejde. Vi har en flad ledelsesstruktur og vægter åbenhed og ærlighed overfor hinanden.

Se hjemmeside: www.boegegaarden.dk .

Ansøgning sendes til afdelingsleder Lisbeth Brynning via mail lip@boegegaarden.dk

Vi afholder løbende samtaler til vi har fundet et godt match. Har du brug for at høre mere om stillingen kan du kontakte Lisbeth Brynning på mobil : 30949650 mellem kl. 8.30-9.30 på hverdage eller send forespørgsel på mail.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex