Salgskonsulenter til Aalborg, Odense, Århus og hovedstadsområdet
Er du bosiddende i Aalborg, Århus, Odense eller hovedstadsområdet og søger et job hvor du selv er med til at bestemme arbejdstiderne, så har vi måske et job til dig.
Vi søger en eller flere deltidssælgere som kan tage ud og besøge nye som eksisterende kunder til en prøvning af vores arbejdssko.
En typisk arbejdsdag:
Vores kunder er typisk tilgængelige på hverdage i tidsrummet fra kl. 08.00–13.00 eller 10.00-15.00.
Du tager din udleverede kollektion af skridhæmmende arbejdssko, sikkerhedssko og/eller komfortable fritidssko med som de kan prøve på stedet.
Når du optager en bestilling sender du den blot til hovedkontoret som sørger for forsendelse og fakturering. Du afslutter oftest et besøg med at aftale en tid for dit næste besøg hos kunden.
Vi hjælper dig i gang med at få lagt aftaler i kalenderen så du hurtigt kommer i gang, men du skal også være opsøgende og selv være med til at udvikle kundekredsen.
Hvem skal du besøge?
Dine primære kunder er køkkenpersonale, tjenere, service- og rengøringspersonale samt hospitals- og plejepersonale.
Dine kunder befinder sig blandt:
Idræts- og uddannelsesinstitutioner såsom Universiteter, Gymnasiale uddannelsesinstitutioner, Folkeskoler, Efterskoler, Højskoler, Børnehaver og vuggestuer mm., hvor du primært leverer arbejdssko til køkken-, service- og rengøringspersonalet.
Hospitaler, Senior- og plejehjem, hvor du både sælger arbejdssko til køkken- og plejepersonale samt laver opstillinger med salg af privatsko til beboerne på senior- og plejehjemmene.
Hoteller, restauranter og spisesteder, hvor dine kunder typisk vil være køkkenpersonale, tjenere samt service- og rengøringspersonalet.
Produktionskøkkener og fødevareproducenter, hvor de primære brugere er produktions- og laboratoriemedarbejdere.
Elektronik og medicinalvirksomheder, hvor du primært sælger sko til produktionen, køkkener, samt service og rengøringspersonalet.
Vi forventer:
Du selv har bil og vi afregner kørsel efter gældende regler og takster.
Du bliver udstyret med de fornødne redskaber til at kunne betjene og bearbejde kunderne.
Du kan starte hurtigst muligt eller efter nærmere aftale. Vi venter på de rette kandidater.
Kort om dig:
Du har måske en baggrund fra sundhedsvæsenet eller fødevarebranchen og er god til at sætte dig i kundens sted i forhold til det rette valg af fodtøj til arbejdsfunktionen.
Jobbet er fastlønnet med månedsløn bagud.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex