Produktionsarbejder med teknisk snilde søges

Har du hænderne godt skruet på, sans for kvalitet og lyst til at arbejde med produktion og klargøring?
Vi søger en alsidig medarbejder, der kan overtage ansvaret for vores skinneområde.

Skinneområdet omfatter en automatisk boremaskine, hvor aluminium skinner fra 1 til 6 meter, bores og klargøres. Du vil blive en vigtig del af vores produktion, og du får en hverdag med ansvar og varierede opgaver, hvor både præcision og kvalitet er i fokus.

Vi forestiller os at du:

  • Har teknisk snilde og praktisk erfaring med maskinbetjening.
  • Er omhyggelig og kvalitetsbevidst.
  • Møder stabilt og tager ansvar for dine opgaver.
  • Har god ordenssans.



Og det vil være en fordel hvis du:

  • Har arbejdet i en produktionsvirksomhed indenfor metal.
  • kan læse enkle tegninger.
  • Har arbejdet ved / betjent en CNC-maskine før

Vi har gode arbejdsforhold med sundhedsforsikring, fritvalg- og fleks-ordning. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og giver en løn efter kvalifikationer.

Vi producerer high-end sejlsportsudstyr på egen fabrik i Vejle hvor vi er omkring 30 medarbejdere. Vi er en del af en større international koncern indenfor bådudstyr og leverer bådbeslag til såvel tur- som kapsejladsbåde. Vores produkter er kendte for, at de på et højt niveau forener design, kvalitet, finish og funktionalitet.
Produkterne leveres direkte til en række kendte værfter og forhandles World-wide af forhandlere og salgsselskaber. Mere end 85% af omsætningen er eksport. Læs mere på www.ronstan.dk

Hvis ovenstående har din interesse, eller har du spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte Dennis Petersen på tlf. 81 82 51 83

Ansøgning med CV sendes til JOB@ronstan.dk mærket: ”montagemedarbejder”

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex