Souschef søges – kan du holde hovedet koldt og gryden varm?
Er du morgenfrisk (sådan rigtig morgenfrisk) – og klar til at sætte retning og trylle lækker frokost frem til glade kunder?
Vi leder efter en souschef med stærke faglige kompetencer inden for catering og frokostordninger – og med lyst til at tage ansvar i et køkken, hvor godt humør, høj kvalitet og tempo er vigtige ingredienser.
Din nye hverdag
Du bliver en nøglespiller i vores produktionskøkken, hvor vi laver velsmagende frokostretter både til mindre og mellemstore virksomheder. Vi udvikler og producerer også lækre produkter til vores mange kantiner i hele landet – alt fra sprøde falafler og cremet hummus til luftige burgerboller og stærk chilisovs. Vi laver mad fra bunden med friske, lokale råvarer og en urokkelig kærlighed til gastronomien.
Du bliver en del af et køkkenteam på 30 kollegaer, der løfter i flok og har et fælles mål: at levere god mad med høj kvalitet og godt humør.
Din rolle
I rollen som souschef får du en alsidig rolle, hvor du både løfter den kulinariske kvalitet og tager ansvar for planlægning og den daglige drift. Du er med til at sikre, at alt spiller – fra lagerstyring og menuer til motivation og samarbejde.
Dine opgaver:
- Motivere og inspirere teamet med fokus på faglighed og arbejdsglæde
- Udvikle nye frokostretter og produkter, og deltage i den daglige produktion
- Skabe overblik og sikre, at produktionen forløber effektivt og gnidningsfrit
- Håndtere administrative opgaver såsom varebestilling, fakturering og tidsregistrering
- Sikre høje hygiejnestandarder og bidrage til et godt og sikkert arbejdsmiljø
Hvad får du hos os?
- Attraktive arbejdstider: mandag til fredag kl. 06.00–14.00 – aftener og weekender holder vi fri
- God lønpakke med bl.a. pension, fritvalgsordning, sundhedsordning og medarbejderrabatter
- En varieret hverdag med masser af muligheder for at udvikle dig – både fagligt og personligt
- Et stærkt team, hvor vi både kan grine og knokle sammen
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra catering, storkøkken eller frokostproduktion
- Har erfaring som souschef – eller er klar til at tage næste skridt
- Trives med ansvar og kan bevare overblikket – også når der er travlt
- Er fagligt stolt og har passion for at servere kvalitet – hver dag
- Er en positiv og motiverende kollega, der bidrager til en god stemning i køkkenet
…og hvis du kan brygge en solid kop kaffe, er det en ekstra bonus!
Klar på at hoppe i kokkejakken?
Så send din ansøgning allerede i dag! Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.
Vi ønsker opstart snarest muligt eller efter aftale.
Spørgsmål?
Ring til Account Director Jesper Holmberg på +45 20434273 – vi lover at tage telefonen, også selvom vi står med piskeriset i hånden.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex