BOLIGFORENINGEN ÅRHUS OMEGN søger medarbejder til Servicecenter - barselsvikar

Trives du i et miljø med mange forskellige opgaver, hvor ikke to dage er ens?

Vi søger en engageret og ansvarsbevidst kollega til et barselsvikariat i vores Servicecenter. Vikariatet er tidsbegrænset, men du bliver en vigtig del af teamet fra første dag. En væsentlig del af jobbet består i at betjene vores beboere i telefonen, så det er afgørende, at du trives i den rolle.

I Servicecentret håndterer vi henvendelser fra både nuværende og kommende beboere. Vi arbejder med udlejning af boliger, planlægning af beboerservice og en række tekniske opgaver.

Du bliver en del af et stærkt team på syv medarbejdere, som arbejder tæt sammen og har en uformel omgangstone, hvor humor og samarbejde går hånd i hånd.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med den almene boligsektor
  • Er behagelig at omgås, robust og tålmodig
  • Er servicemindet og har lyst til at lære nyt
  • Kan indgå i et fællesskab og samtidig arbejde selvstændigt
  • Bevarer overblikket - også når tempoet er højt
  • Er fleksibel og får opgaverne afsluttet
  • Har solidt kendskab til IT, herunder Office-pakken (især Word og Excel) og gerne EG Bolig

Vi tilbyder:

  • Et spændende barselsvikariat med ansættelsesvilkår efter Funktionæroverenskomsten mellem HK og Dansk Erhverv med BL særbestemmelser.
  • Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inkl. betalt frokost og flextid.
  • Arbejdsstedet er vores administration på Christian X´s vej 56-58, 8260 Viby J.

Opstart er den 15. januar 2026 eller efter nærmere aftale

Interesseret i at høre mere om jobbet?

Du kan høre mere om vikariatet ved at kontakte afdelingschef Christina Kring Krath på ck@aarhusomegn.dk eller tlf. 87 34 41 65.

I perioden 22.- 29. september 2025 bedes du i stedet kontakte driftschef Jacob Rahbek på jacob@aarhusomegn.dk eller tlf. 8734 4154.

Vi behandler ansøgninger løbende og tager opslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat - så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex