Relationskompetent pædagogisk assistent søges til Digterhuset 32 timer om ugen
Hvem leder vi efter:
Vi søger en velfunderet, fagligt kompetent pædagogisk assistent, til vuggestuen i vores dejlige hus. Vi søger dig, der har overvejelser omkring børns deltagelsesmuligheder og hvordan disse styrkes. Kan du reflektere over egen praksis? Er du nysgerrig og nærværende overfor børn, forældre og kolleger? Har du en mentaliserende tilgang til dine medmennesker?
Drømmer du om, at være en del af en institution med mange traditioner og vil du bidrage med engagement og ansvarlighed, så er det dig, vi søger.
Hvem er vi:
Digterhuset er et børnehus, med børn i alderen 0-6 år. Vi har 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper, i alt ca. 95 børn. Vi bor i digterkvarteret, i et attraktivt nærmiljø.
Vi har en stor legeplads med mange forskellige udfoldelsesmuligheder, og er ude hver dag. Vi bor tæt på skov og vand, som vi benytter til udflugter med børnene. Vi har stor fokus på legen, hvor igennem vi styrker børnenes sociale relationer og deres personlige udvikling.
Vi er meget optaget af, at Digterhuset er et rart sted, at være for både børn, forælde og medarbejdere. Et sted, der er præget af en god stemning og hvor der er nærvær, tryghed og omsorg. Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø vægter højt.
Vi finder det vigtigt, at have nogle overordnede rammer, med fast struktur og forudsigelighed, fordi vi ved, at det skaber tryghed for barnet og giver det en genkendelig og gennemskuelig hverdag.
Medarbejdergruppen består af 20 dedikerede medarbejdere, med forskellig baggrund og mange kompetencer, som vi anvender bredt i hverdagen.
Vores åbningstid er fra kl. 06.15-17.30.
Vi tilbyder:
- Engagerede og fagligt dygtige kolleger
- Engageret forældregruppe
- Et hus, der arbejder med Marte Meo og Nussa
- Plads til forskellighed og mangfoldighed
- Mulighed for faglig udvikling og sparring
Vi forventer:
- Gode samarbejdsevner
- At du kan arbejde i institutionens åbningstid
- Du har ambitioner på egne og børnenes vegne
- Gode reflektions- og kommunikationsevner
- Viden om inklusion og eksklusionsmekanismer.
- Brænder for at arbejde med og udvikle børn
Har du spørgsmål, eller ønsker, at komme på besøg i institutionen, kan du kontakte daglig leder Camilla Meyer på tlf. 25 45 04 66.
Du kan se job og personprofilen her.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist den 5. Oktober 2025.
Ansættelsessamtaler: afholdes den 9. oktober 2025 fra kl. 15.00.
Tiltrædelse: den 1. december 2025 eller hurtigst derefter.
Arbejdstid: 32 timer ugentligt.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex