Vi har travlt og søger en dygtig kollega til vores produktion af tagsten.

Om stillingen:
Du vil få din daglige gang i vores produktionshal, hvor du vil skulle betjene vores maskiner inden for tagstensproduktion. Sammen med dine kolleger, får du ansvaret for at produktionen kører, maskineriet virker og det hele fungerer. Det forventes ikke, at du kan reparere det hele selv, da vi både har tilknyttet smede og elektrikere til afdelingen. Dog er det vigtigt, at du har flair for mekanik og teknik, så du også selv kan hjælpe til. Vi sikre dig en god og kompetent sidemandsoplæring, men du skal kunne trives med følgende opgaver:

  • Produktion af tagsten
  • Klargøring til produktionen, herunder malerboks og blander
  • Rengøring af malerboks og blander
  • Omstilling af produktionsapparat
  • Andre ad-hoc opgaver.

Om dig:
Vi vægter de personlige kvaliteter højt, hvorfor din uddannelse ikke er afgørende for at opnå succes i jobbet. Vi forventer, at du:

  • Er mødestabil og kan lide at lære nyt
  • Er åben og vægter ærlighed højt
  • Agerer roligt og kan bevare overblikket
  • Arbejde gerne i mindre teams, men kan også arbejde selvstændigt
  • Skal kunne tale dansk
  • Har flair for mekanik og teknik

Vi forestiller os, at du er kvalitetsbevidst, omhyggelig og ansvarsfuld. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at lære maskineriet og produktionen at kende, så du ved hvordan tingene fungerer.

Det vil derudover være en fordel hvis du har truckcertifikat, men det er ikke et krav.

Vores branche er sæsonbetonet, så der kan i perioder forekomme overarbejde.

Lyder det interessant?
Vi tilbyder et fuldtidsjob på daghold, hvor vi møder kl. 06:00 hver morgen.
Du vil få gode arbejdsforhold og kollegaer og vi tilbyder en god pensionsordning, aktiv personaleforening, fri afbenyttelse af egne padelbaner og motionscenter på lokationen.

Hvis det lyder som noget for dig, er du velkommen til at sende os en ansøgning via formularen her på siden.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om IBF:
IBF er en dansk, familieejet produktionsvirksomhed med stolte traditioner og stærke værdier. Vi er specialister i beton og arbejder målrettet for at udvikle mere bæredygtige løsninger til fremtidens byggeri. Med fokus på ansvarlighed har vi sat os et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningen i koncernen med 70% inden udgangen af 2030, og vi har allerede nu produkter indenfor både belægning, afløb og fabriksbeton med markante CO2-reduktioner. F.eks. har vi reduceret CO2-udledningen fra en grå Modulflise 40x40x5 med 34% ift. produktionen i 2021.

Hos os er handlekraft, ansvar og respekt grundlaget for samarbejdet – og vi gør os umage for at levere kvalitet hver eneste dag. Vi har et stærkt sammenhold, en uformel tone og et arbejdsmiljø, hvor alle bidrager og løfter i fællesskab. Vi tror på, at forskellighed er en styrke – og måske er det netop dig, vi mangler på holdet.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex