Søndervangskolen søger barselsvikar til mellemtrinnet med mulighed for fastansættelse

Vi søger en engageret og dygtig lærer til et barselsvikariat på mellemtrinnet med mulighed for fastansættelse, når barselsperioden udløber i foråret 2026. Stillingen er ledig allerede pr. 1. oktober 2025. Vi ønsker, at du kan starte hurtigst muligt derefter.

Dine kerneopgaver vil være:

  • Dansk og engelsk i en 6. klasse.
  • Engelsk i en 4. klasse.
  • To-voksentimer og inklusionstimer i 4. og 6. klasse.
  • Ressourcelærer i engelsk, hvor du skal understøtte elevernes niveau og udvikling.
  • Eventuelt også svømning i 5. klasse.

Vi søger en lærer, der har stærke kompetencer inden for relationsarbejde og elevinddragelse. Du skal kunne skabe et trygt og motiverende læringsmiljø, hvor alle elever trives og udvikler sig. Vi forventer, at du har en stærk faglighed og en passion for at løfte den enkelte elev ved hjælp af din tydelighed og velovervejede didaktiske greb og klasserumsledelse.

Du vil indgå i et tæt teamsamarbejde med dygtige og engagerede kollegaer, der arbejder målrettet med at understøtte den fælles opgave. Vi har en klar og fælles vision for vores skole, hvor vi sammen sætter eleverne først og arbejder for at skabe de bedste rammer for læring og trivsel.

Hvem er vi?

Søndervangskolen er en mellemstor folkeskole på den københavnske vestegn med ca. 670 elever og 90 ansatte. Vi er en dynamisk arbejdsplads med fokus på det forpligtende fællesskab i hverdagen. Vi har et stærkt fagligt og socialt fællesskab, og vi prioriterer løbende efteruddannelse for at sikre, at vi altid er på forkant med pædagogik og didaktik.

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads, der vægter et godt forældresamarbejde højt.
  • En mentorordning, der sikrer dig en god start.
  • En ledelse, der er tæt på dig og fagligheden.
  • En kollegial atmosfære præget af humor, hjælpsomhed og et stærkt socialt fællesskab.

Vil du vide mere? Kontakt afdelingsleder Bo Jacobsen på telefon 24495627 for yderligere information eller for at aftale et besøg på skolen.

Ansøgningsfrist

Vi modtager din ansøgning senest den 1. oktober 2025. Vi afholder løbende samtaler.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex