IT-supporter søges til spændende uddannelsesinstitutioner
Har du erfaring med teknisk support og en god forståelse for IT-infrastruktur? Har du gode kommunikationsevner? Så kan du være den nye IT-supporter i vores supportteam, der understøtter afdelingerne på Aarhus Business College og Erhvervsakademi Aarhus.
Du bliver en del af et dygtigt team og en uformel og hyggelig kultur og får syv kolleger, som sammen bemander telefonsupport, sagshåndteringssystem og supportkontorer på de forskellige afdelinger på de 2 skoler.
Som ny IT-supporter vil du være ansvarlig for at yde teknisk support til vores elever, studerende og medarbejdere. Opgaverne spænder vidt og omhandler både support til skoleejet udstyr og til privat udstyr.
Du vil også arbejde tæt sammen med vores øvrige IT-medarbejdere for at sikre, at vores systemer fungerer optimalt.
Dine ansvarsområder
- Teknisk support til studerende og medarbejdere
- Fejlfinding og problemløsning af IT-relaterede problemer
- Installering og konfigurering af software og hardware
- Sikring af at IT-systemer fungerer optimalt
- Udførelse af ad hoc-opgaver efter behov
Dine kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du har
- Erfaring med teknisk support og fejlfinding
- God forståelse for IT-infrastruktur og netværk
- Erfaring med installation og konfiguration af software og hardware
- Gode kommunikationsevner og er en god teamplayer
- Kendskab til Microsoft Office-pakken og Windows-operativsystemet
- Kendskab til Apple MacOS.
Andet
Det er en stor fordel, hvis du har kørekort og bil til rådighed hver dag.
Ansøgning og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer og med ansættelse pr. 1. december 2025 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst i staten med mulighed for
forhandling af kvalifikationstillæg. Hvis du mener, at du opfylder ovenstående kvalifikationer og er interesseret i at arbejde hos os, så send din ansøgning senest 3. oktober 2025.
Samtalerne vil blive afholdt i uge 41 eller 43 efter aftale med de enkelte ansøgere.
Om Aarhus Business College og Erhvervsakademi Aarhus
Aarhus Business College og Erhvervsakademi Aarhus har et godt og tæt samarbejde.
Aarhus Business College er Danmarks ældste eksisterende handelsskole, og i mere end 150 år har vi uddannet inden for det merkantile felt. Vi er også en af landets største erhvervsskoler med mere end 3.200 årselever og 550 medarbejdere fordelt på de 4 hovedområder - Kurser & efteruddannelse, Hovedforløb, HHX-gymnasiet og EUX-gymnasiet.
Erhvervsakademi Aarhus er et af landets største erhvervsakademier med 4.900 fuldtidsstuderende, heraf 400 internationale, samt 7.600 deltidsstuderende og 400 ansatte. Vi udbyder videregående uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau, ligesom vi har kurser og efteruddannelser på akademi- og diplomniveau til alle, der vil stå stærkere i deres job.
Ansøgningsfrist: 3. oktober 2025
Kørekort:
B Almindelig bil
Egen bil:
Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex