Salgsassistent – Frellsen Chokolade, Frederikshavn (25 timer)

Kunne du tænke dig at arbejde med chokolade, kaffe og is i vores dejlige chokoladeforretning i Frederikshavn?

Om jobbet

Sammen med butikslederen får du ansvar for den daglige drift af butikken – herunder kundebetjening, varemodtagelse og rengøring – samt at butikken altid er salgsklar og indbydende for den næste kunde.
Det vigtigste i dit job er at sikre, at vores kunder får en god oplevelse, når de besøger butikken. Vi har kunder i alle aldre, derfor er det vigtigt, at du kan tale med og servicere dem alle.

Arbejdstider

Stillingen er på ca. 25 timer om ugen.
Der indgår både lukkevagter på hverdage (til kl. 18.45) og arbejde hver 3. weekend (kl. 9.30–15.45).

Om dig

· Du er smilende og imødekommende over for kunderne.

· Du kan tage initiativ og har sans for detaljer.

· Du kan bevare overblikket og håndtere travle perioder.

· Du er fleksibel og har lyst til at hjælpe i vores travle perioder.

· Vi forventer, at du går forrest og viser det gode eksempel.

· Gerne erfaring fra detailhandel.

Om Frellsen Chokolade

Vi har fremstillet kaffe og chokolade gennem flere generationer – altid med fokus på de bedste råvarer. Vi mener, at håndværk med sjæl og traditioner kan smages.

Ansøgning

Send din ansøgning til Frellsenfrh@gmail.com

Yderligere oplysninger kan fås hos butiksleder Luise Holmberg på tlf. 50 60 33 41.
Samtaler afholdes løbende – stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Ved ansøgning accepterer ansøgeren, at vi gemmer ansøgningen i vores kandidatarkiv i 3 måneder.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex