Vi søger som udgangspunkt dig, der er uddannet ergoterapeut eller pædagog eller lignende, der har lyst og faglighed til at arbejde med mennesker med psykiatrisk lidelse i behandlingspsykiatrien.

Stillingen er en fuldtidsstilling i skiftende vagter og er ledig til besættelse 1. November 2025, eller efter nærmere aftale.

Afdeling A1 er Grønlands eneste specialafdeling -en psykiatrisk modtagerafdeling med plads til 12 patienter her af 3 i et særligt skærmet afsnit. Afdelingen har til huse på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Vi modtager patienter fra hele Grønland med lidelser indenfor hele det psykiatriske spektrum og patienter i alle aldre, der har behov for observation, behandling, pleje og rehabilitering under indlæggelse. Patientpleje- og behandling tilrettelægges ud fra en bio-psyko-social behandlingsmodel. Pleje og behandling har udgangspunkt i de miljøterapeutiske behandlings principper, relations behandling og jeg støttende terapeutiske samtaler. Din opgave i det daglige, er at kunne fungere som professionel kontaktperson for patienter, medvirke til at udarbejde behandlings- og mestringsplaner, observere og dokumentere, støtte og skabe tryghed, struktur og rammer for den gode hverdag for de indlagte patienter underhensynstagende til de enkeltes patienters udfordringer og behov. Afdelingen vægter sikkerhed og samarbejde højt.

Organisatorisk refererer du til Afdelingssygeplejerske. Du indgår i et kollegialt fællesskab med læger, sygeplejersker fys- ergoterapeut og assistenter. Afdelingen modtager elever og studerende. Området ledes af en områdeledelse, som består af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske. Udover Afdeling A1 består Området af et ambulatorie hvor børn unge og voksne med en psykiatrisk lidelse udredes og behandles ambulant af læger sygeplejersker og psykologer. Til Afdeling A1 er knyttet en psykiatrisk terapi og til Området en Distriktspsykiatri Ikaarssarfik, Området understøttes af en tolke- og en socialrådgiver funktion

Vi kan tilbyde:
  • Det er et meget afvekslende og udfordrende job med indflydelse på eget arbejde.
  • Et arbejde hvor miljøterapeutiske principper er det bærerende…
  • Tværfaglighed og samarbejde er en nødvendighed
  • Et arbejde der fordre faglig- som professionel involvering
  • Mulighed for faglig udvikling gennem MUS samtale, temadage og særlig tilrettelagt kurser.
  • Løbende supervision
  • Konflikthåndteringskursus 2 gange årligt
  • En nærværende og tilstedeværende ledelse


Vi forventer:
  • At du er uddannet ergoterapeut, pædagog eller ligende
  • At du har psykiatrisk viden og erfaring.
  • At du er engageret, pligtopfyldende, udadvendt, fleksibel, har evne til at strukturer
  • At du er god til at etablere kontakt, og er indstillet på samarbejde på tværs af faggrupper.
  • At du er selvstændig og kan tilrettelægge dit eget arbejde.
  • At du bidrager til et positivt arbejdsmiljø i afdelingen
  • At du bidrager til udvikling af afdelings tilbud


Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=25-498

Startdato: d. 1. november 2025 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: d. 12. oktober 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Ledelses- og rekrutteringskonsulent Ann Birkekær Kjeldsen på mail: ABKJ@PEQQIK.GL eller ring +299547516 læg besked så ringer jeg tilbage Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex