Medieovervåger til nyt sekretariat for den Nationale Operative Stab (NOST)
Om stillingen
I tilfælde af at Danmark bliver ramt eller påvirket af større kriser og hændelser, som for eksempel ekstremt vejr, brand, eksplosioner, strømafbrydelser, ulykker eller angreb, træder Den Nationale Operative Stab – i daglig tale NOST – sammen for at styre og koordinere den operative indsats på tværs af myndighederne.
Styrelsen for Samfundssikkerhed søger medarbejdere til det nye sekretariat med henblik på at understøtte, udvikle og styrke koordineringen af opgaver relateret til national krisestyring- og kommunikation.
Som medieovervåger i NOST-sekretariatet vil du hjælpe med løbende medieovervågning af både den trykte og den digitale nyhedsdækning i Danmark og i udlandet. Du vil bl.a. få ansvar for udarbejdelse af rapporter om mediebilledet, kommunikation samt løbende sagsbehandling i en operativ kontekst. Sekretariatet er under etablering og du får derfor en enestående mulighed for at være med helt fra starten til at forme og udvikle enheden.
Om dig
Vi søger en kollega, der har en relevant uddannelse inden for kommunikation, journalistik eller lignende. Det er en fordel, hvis du har viden om og erfaring med medieovervågning og kommunikation, herunder på krisestyringsområdet. Men er du nyuddannet med den helt rette profil og interesse for samfundssikkerhed, hører vi også gerne fra dig.
Vi forestiller os at du:
- Har stærke analytiske evner
- Har blik for helheder og tænker på tværs af fagområder
- Har forståelse for forskellige behov og kan skabe overblik over komplekse problemstillinger
- Har flair for digitale løsninger, teknisk forståelse og gerne erfaring med sociale medier
- Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
- Er rolig og kan bevare overblikket også i pressede situationer
- Kan arbejde selvstændigt og i teams
Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende kultur, hvor vi lægger vægt på, at trivsel og performance går hånd i hånd. Vi er samlet på tværs af fagområder og kulturer og er lige nu ved at bygge en ny, stærk arbejdsplads op sammen. Fælles for os er, at vi brænder for vores arbejde og er klar til at hjælpe dig godt og sikkert i gang med dit nye job.
Om os
Fagområderne for beredskabsplanlægning, forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur, tele, cyber- og informationssikkerhed, national sikkerhedsmyndighed samt den NOST er blevet samlet i Styrelsen for Samfundssikkerhed. Styrelsen beskæftiger sig med rådgivning og kommunikation til myndigheder, virksomheder og borgere om forebyggelse og håndtering af de trusler, samfundet står overfor.
Styrelsen for Samfundssikkerhed hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og består af ca. 200 medarbejdere.
Løn og ansættelsesvilkår
Indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Arbejdsstedet vil indtil videre være Holsteinsgade 63, 2100 København Ø. Styrelsen har også lokation i Birkerød.
Er du interesseret?
Send din ansøgning via knappen 'Søg stillingen'. Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 21. september 2025.
Ansøgningen vedlægges CV, eksamensbevis samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.
Har du spørgsmål til stillingen eller brug for uddybning, så kontakt Martin Dinesen på mobil 29 34 05 62.
Interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex