Har du grønne fingre, sans for orden og lyst til at arbejde i meningsfulde omgivelser?
Fårup-Sabro-Lyngby Kirkers Menighedsråd søger en ansvarsbevidst og engageret graver, som vil være med til at passe vores smukke kirkegårde og kirkelige områder – og samtidig bidrage til det nære fællesskab omkring kirker og sognegårde.
Læs mere om os på www.kirkefordig.dk.

Stillingen er som udgangspunkt på 25 timer om ugen, men kan efter aftale udvides til fuld tid (37 timer). Tiltrædelse snarest muligt – vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at søge.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • Pleje og vedligeholdelse af kirkegårde og grønne arealer

  • Pleje og tilsyn med gravsteder

  • Kontakt og dialog med pårørende omkring valg af gravsted mv.

  • Praktiske opgaver i forbindelse med kirkelige handlinger (gudstjenester, begravelser m.m.)

  • Vedligeholdelse af redskaber og maskiner

  • Let kontorarbejde og registrering i kirkegårdssystem

  • Samarbejde med kirkegårdsudvalget og gensidig afløsning med dine graverkolleger.

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring som graver og kan arbejde med moderne maskiner

  • Kan arbejde sansvarligt, selvstændigt og struktureret i forhold til årstidernes hovedopgaver

  • Har en venlig og imødekommende tilgang til både kolleger og menighed

  • Kan agere værdigt og respektfuldt ved kirkelige handlinger

  • Har eller er villig til at tage relevant uddannelse (fx gartner eller graver)

  • Er fleksibel og mødestabil

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt job i smukke og rolige omgivelser

  • Ny maskinpark som klarer det meste af det tungeste arbejde
  • Gode og hjælpsomme kolleger i et rummeligt arbejdsmiljø

  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Kirkeministeriet og 3F
    (Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk)

Ansøgning

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte personaleansvarlig John Futtrup på tlf. 40 20 92 07 eller mail: kontaktperson@kirkefordig.dk.

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 12. september.
Vi afholder samtaler løbende.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex