Cheflæge til Kvindesygdomme og Fødsler, Esbjerg og Grindsted Sygehus
Afdelingen består af Obstetrik: Vi har et stort flow i det obstetriske område, med cirka 1.600 fødsler årligt. Indlagte gravide og fødegangen ligger på samme afsnit og passes af samme personale. Fødegang og barselsafsnit samarbejder tæt. Barselsafsnittet er sammenlagt med neonatal-afdelingen og har fælles personale og her er der også et godt samarbejde med pædiatrien. Familierne ligger på stuerne sammen med den nyfødte. Afdelingen modtager fødsler fra graviditetsuge 28.
Gynækologi: Gynækologien har et stort velfungerende ambulatorium med cirka 12.000 forløb årligt. Mindre gynækologiske operationer varetages i vores ambulatorium af et tværfagligt team. Gynækologien er inddelt i flere forskellige tværfaglige teams.
Operationsgang: Afdelingen har et team af læger der varetager operationer, herunder robotkirurgi. Der opereres på såvel central operationsgang, som dagkirurgisk regi. Dette drives i godt samarbejde med Bedøvelse og Intensiv.
Indlagte patienter: Gynækologisk regi har 3 sengepladser som er placeret på kirurgisk sengeafdeling D4.
I afdelingen vægter vi forskning, uddannelse og kompetenceudvikling højt, da vi ser det som en uundværlig del af vores strategi for at sikre høj kvalitet i patientbehandlingen. Vores ambition er at være en afdeling, der ikke kun leverer fremragende patientbehandling, men også er i front med forskning og uddannelse af fremtidens sundhedsprofessionelle. Vi arbejder målrettet på at udvikle vores uddannelsesprogrammer og skabe et læringsmiljø, der både udfordrer og støtter de studerende og vores personale.
Om stillingen Som cheflæge bliver du en nøgleperson i afdelingsledelsen, side om side med chefsygeplejerske og chefjordemoder. Du får et spændende og udfordrende job med ansvar for den faglige og strategiske ledelse af afdelingen i tæt samarbejde med det øvrige ledelsesteam.
Dine opgaver vil bl.a omfatte:
- Faglig ledelse og udvikling af afdelingen i overensstemmelse med sygehusets og afdelingens strategiske mål
- Påbegynde arbejdet med implementeringen af strukturreformen
- Sikre høj patientsikkerhed og kvalitet i alle aspekter af afdelingens virke
- Samarbejde med det øvrige afdelingsledelsesteam om den overordnede drift og udvikling af afdelingen
- Være en synlig og inspirerende leder for afdelingens læger og øvrige personale
- Kombination af ledelse og kliniske funktioner
- Bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø og en høj medarbejdertrivsel
- Være med til at sikre et godt uddannelsesmiljø for vores mange studerende, herunder også kandidatuddannelsen i medicin
- Har en faglig velfunderet baggrund og er engageret i den faglige udvikling
- Er visionær og har lyst til at fortsætte udviklingen af vores afdeling
- Kan tænke tværfagligt og kan skabe gode relationer på tværs af faggrupper
- Er struktureret og har overblik over komplekse opgaver
- Er åben og empatisk og kan kommunikere effektivt med alle interessenter
- Er kreativ og har mod til at tænke ud af boksen
- Har gode kommunikations- og organisatoriske evner
- Vil bidrage til trivsel og et godt arbejdsmiljø for alle
Derudover tilbyder vi:
- En spændende og udfordrende lederstilling med mulighed for faglig og personlig udvikling
- Et sygehus med en ekspansiv strategi og store ambitioner på specialernes og patienternes vegne, som ønsker at arbejde proaktivt ind i mulighederne i den nye sundhedsreform
- Kombination af ledelse og klinisk arbejde, forventeligt ca. to kliniske dage ugentligt
- Et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed, samarbejde, uddannelse og forskning
- Gode arbejdsforhold i moderne faciliteter
Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse Der er ansøgningsfrist d. 7/9-25 og vi forventer at afholde to samtalerunder henholdsvis d. 16/9 eftermiddag/aften og d. 19/9 om eftermiddagen. Der bliver gennemført en personprofilanalyse mellem første og anden samtalerunde.
Tiltrædelse den 1.11.2025 eller snarest derefter.
Løn– og ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesforhold efter forhandling og i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation.
Stillingen er på 37 timer pr. uge og det fysiske arbejdssted bliver Esbjerg Sygehus.
Cheflæger refererer til direktionen på Esbjerg og Grindsted Sygehus.
Yderligere oplysninger Du kan læse mere om Esbjerg og Grindsted Sygehus på www.esbjerggrindstedsygehus.dk.
Du er også velkommen til at søge yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte:
• Lægefaglig sygehusdirektør, Stefan S. Jeppesen, 21 42 81 60
• Administrerende sygehusdirektør, Anna-Marie Bloch Münster, 24 91 71 42
Vi glæder os til at høre fra dig.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex