Pædagogisk medarbejder til Fuglemajgård
På Fuglemajgård, et botilbud for voksne med udviklingshæmning og psykosocialeudfordringer, søger vi en erfaren og engageret pædagogisk medarbejder.
Du har prøvet det før – og du gør det godt Vores nye kollega har erfaring med borgere, som har behov for tydelige strukturer, faste rammer og trygge relationer. Det vigtigste er ikke, om du er pædagog, SSA, PAU eller noget helt fjerde – men at du har erfaring med arbejdet med mennesker på et lavt udviklingstrin.
Når du arbejder, er du systematisk og vedholdende, og du ved, at udvikling kan tage tid og kræver ro, nærvær og tålmodighed.
Din personlighed er med på arbejde På Fuglemajgård er din personlighed og din tilgang til mennesker næsten lige så vigtig som din erfaring og din faglighed. Derfor skal du have mod på at bruge den aktivt i dit arbejde.
Som person er du nærværende, empatisk, psykisk robust og selvreflekterende. Du møder omverden med et engagement og et godt humør, som smitter af på folk omkring dig - og du tager altid din gode energi og kreativitet med på arbejde.
Du er ordentlig i din tilgang til mennesker og er ikke bange for at tackle komplekse problemstillinger.
Dine opgaver på Fuglemajgård Du vil blive tilknyttet alle vores borger, hvor du skal
- hjælpe borgeren med at strukturere hverdagen
- planlægge dagligdagen og sikre opfølgning i samarbejde med dine kolleger
- støtte borgeren i at håndtere og løse konflikter konstruktivt
- sikre faglighed i dokumentationsarbejdet
- varetage lettere plejeopgaver
Der vil være dage, hvor du vil blive mødt af borgerens følelse af skyld, skam, sorg eller frustration. Derfor er det vigtigt, at du hviler nok i dig selv til, at du kan bevare roen og nedtrappe konflikter. Men du står ikke alene. Din, borgernes og dine kollegers sikkerhed er altid i højsæde.
Vi tilbyder dig:
- En grundig introduktion til borgeren, hverdagen, afdelingen og vores faglige metoder
- En arbejdsdag med mening og faglige udfordringer
- Gode kolleger med forskellig faglighed
- En arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde, trivsel, sparring og udvikling
- En høj grad af medledelse og tillid
- En kultur, hvor ordentlighed er et nøgleord – både over for borgerne og blandt kollegerne
- Du arbejder dag og aften, samt hver anden weekend
- Du skal kunne dokumentere dit arbejde digitalt
- Du skal have kørekort til bil
- Du får løn efter gældende overenskomst
- Vi indhenter straffeattest inden ansættelse. Det er en betingelse for ansættelse, at den vurderes tilfredsstillende.
Kort om Fuglemajgård Fuglemajgård er et botilbud under Specialcenter Syddanmark for voksne med udviklingshæmning og komplekse psykosociale problemstillinger. Nogle af vores borgere er domfældte eller har problematikker som tilknytningsforstyrrelser, nedsat impulsstyring eller krænkende adfærd. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang og med det mål at støtte borgerne i at leve så selvstændigt og meningsfuldt et liv som muligt.
Du kan læse mere om os på: https://specialcentersyddanmark.dk/afdelinger/fuglemajgard
Lyder det som noget for dig?
Kontakt afdelingsleder Lars P Hougaard på tlf. 40186454 eller mail: LPH@rsyd.dk hvis du har spørgsmål eller brug for at få noget uddybet.
Ansøgningsfrist: 10.09.25
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen til Fuglemajgård.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex