Sirius Moltkesvej - Et særlig botilbud for voksne med komplekse problemstillinger søger en pædagog
Vil du udvikle din faglighed og være med til at skabe et trygt og værdigt hjem for voksne med særlige behov?
Drømmer du om at være en del af et lille og tæt team med høj faglighed, hvor refleksion og humor går hånd i hånd? Så er du måske vores nye kollega på Sirius Moltkesvej!
Om Sirius Moltkesvej
Sirius' afdeling på Moltkesvej ligger smukt placeret i naturskønne omgivelser tæt på Ruds Vedby, og tilbyder et trygt hjem for 8 voksne beboere fordelt på to separate huse. Vi modtager borgere fra 17-85 år efter Servicelovens § 108, 107, 103 og 43. Afdelingen åbnede i 2024 efter en omfattende renovering, som har skabt et moderne, indbydende og sanseligt botilbud med masser af plads – både ude og inde – og rige muligheder for aktiviteter.
Hver beboer har egen lys og rummelig lejlighed med god mulighed for ro og privatliv. Det giver beboerne frihed til at til- og fravælge det sociale fællesskab, og støtten tilrettelægges med respekt for den enkeltes behov, struktur og rytme.
Vores værdier
Hos Sirius tror vi på, at udvikling sker gennem trivsel. Vores pædagogiske tilgang bygger på nærvær, faglighed og vedholdenhed. Nærvær handler for os om at være til stede og opmærksomme – det er i relationen, vi skaber udvikling. Faglighed betyder, at vi arbejder ud fra specialiseret viden, struktureret indsats og fælles refleksion. Vedholdenhed er vores løfte om ikke at give op – vi står fast og står sammen, også når det bliver svært.
🛠️ Hvem er du?
- Du er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent, og har erfaring fra lignende stilling på specialområdet.
- Du har indsigt i målgruppens behov og evner at arbejde både selvstændigt og som en del af et team.
- Du har lyst til at arbejde udviklingsorienteret og kan se muligheder – også når det er svært.
🛠️ Vi lægger særligt vægt på dine personlige egenskaber
- Du er anerkendende og respektfuld – både i mødet med beboerne og i samarbejdet med kollegaer.
- Du har en personlig robusthed og kan fastholde dine egne grænser, samtidig med at du er imødekommende og rolig.
- Du er omstillingsparat og trives i et miljø, hvor hverdagene ikke altid er forudsigelige.
- Du er initiativrig og opsøgende i kontakten med beboere – og god til at skabe tillid, også i udfordrende relationer.
- Du har en positiv tilgang, er løsningsorienteret og bidrager aktivt til fællesskabet.
- Du er ikke bange for at tage del i de praktiske opgaver – også i samarbejde med beboerne – og ser det som en naturlig del af et helhedsorienteret pædagogisk arbejde.
🧩 Dine primære opgaver
- Være kontaktperson for én eller flere beboere og koordinere deres pædagogiske forløb.
- Udarbejde og følge op på udviklingsplaner, statusrapporter og dokumentation.
- Støtte beboerne i deres daglige liv – herunder ADL-træning og praktiske opgaver.
- Deltage i trivselsfremmende aktiviteter og skabe meningsfulde hverdage.
- Indgå i en rullende vagtplan med skiftende arbejdstider – også weekender og helligdage.
🕐 Vi tilbyder
- Et højt specialiseret og udviklingsorienteret botilbud i smukke rammer.
- Supervision, faglig sparring og gode muligheder for kompetenceudvikling.
- Et kollegialt fællesskab med stor gensidig respekt, åbenhed og godt humør.
- Fokus på trivsel, både for beboere og medarbejdere.
- Løn efter kvalifikationer, attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring.
- En organisation, der vægter kvalitet, ordentlighed og et godt arbejdsmiljø.
Praktisk information
Stillingen er på fuld tid og indebærer dag-, aften- og døgnvagter samt weekendarbejde.
Kørekort til alm. bil og tilfredsstillende straffe- og børneattest er et krav.
Du kan læse mere om os på www.siriusbotilbud.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte daglig leder Line Holmqvist Rud på tlf. 41 95 80 24 i dagtimerne på hverdage.
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via link.
Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet – så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex