Pædagoger/pædagogiske assistenter til Solbo
Vil du være med til at skabe trygge rammer og stærke relationer i et kombineret dag- og døgntilbud med fokus på én borger – og bidrage til en god overgang fra barn til voksen?
Solbo – er en del af Børn og Familieafdelingen i Silkeborg Kommune. Vi søger 2-3 nye medarbejdere til et helt særligt projekt: Et dag- og døgntilbud med udgangspunkt i borgerens eget hjem, med fokus på den vigtige overgang fra barn til voksen.
Vi tilbyder fastansættelser på fuldtid – med opstart efter aftale og senest 1. oktober 2025. Har du ønsker om andet timetal, så er vi fleksible og klar til dialog.
Om opgaven
Du bliver en del af et lille, dedikeret team, som skal drive et tilbud for én ung borger med udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret. Tilbuddet har base i borgerens eget hjem på Solbo, hvor borgeren bor i en selvstændig afdeling.
Her er der fokus på struktur, stabilitet og et genkendeligt hverdagsliv, hvor du som medarbejder skiftevis, vil have rollen som primær omsorgsperson og som backup-medarbejder.
Arbejdet tilrettelægges med struktur og relation i centrum – og med aktiviteter som gåture, leg, kreative aktiviteter og små køreture, som giver trivsel og ro i dagligdagen.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- At skabe stabilitet, tryghed og udvikling i én borgers hverdag
- At indgå i et tæt, tværfagligt samarbejde med borgerens netværk og relevante fagpersoner
- At arbejde med struktur og relationer i overgangen fra barn til voksen
- At arbejde med pædagogiske metoder som KRAP og Low Arousal
- At indgå i både dag, aften og weekendvagter på Solbos døgnafdeling. Pt. Skal man forvente at arbejde hver 2. weekend, men på sigt vil der være mulighed for at arbejde hver 3. weekend.
- At få tæt sparring, supervision og oplæring – samt støtte fra en fast projektleder
- Mulighed for på sigt at følge borgeren til nyt bosted i Kjellerup
Hvem er du?
Du har måske en baggrund som pædagog, pædagogisk assistent eller har relevant erfaring fra specialområdet, med lignende opgaver. Vi vægter personlighed og erfaring højere end specifik uddannelse, men du skal:
- Have lyst til at gøre en forskel – helt tæt på én borger
- Kunne arbejde struktureret og forudsigeligt
- Være rolig, relations stærk og anerkendende
- Gerne have erfaring i arbejdet med borgere, hvor udadrettet adfærd kan forekomme
- Være klar på at indgå i et tæt team, hvor samarbejde og ansvarlighed er nøgleord
- Gerne have kendskab til autismespektrumsforstyrrelser og udviklingsarbejde
Vi tilbyder dig:
- Et meningsfuldt job i et specialpædagogisk projekt med høj faglighed
- En hverdag, hvor du gør en forskel – konkret og nært
- Et stærkt kollegialt fællesskab og en fast projektleder
- Faglig supervision og mulighed for kurser inden for ASF-området
- Mentorordning og grundig introduktion med fokus på fx konflikthåndtering, medicinhåndtering og KRAP
- Mulighed for indflydelse på arbejdstilrettelæggelse og udvikling
- En arbejdsplads præget af humor, faglighed og engagement
Praktisk info:
Ansøgningsfrist den 19. august 2025. Samtaler afholdes den 25. august 2025 mellem kl. ca. 9.00 og 13.00.
Opstart efter aftale – og senest 1. oktober 2025.
Ansøg via linket i opslaget – og vedhæft CV og relevante bilag.
Vi foretrækker, at du sender ansøgningen online.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, hvis du indstilles til ansættelse.
Har du spørgsmål?
Kontakt gerne projektleder Stine Holde på tlf. 50 49 93 95 hverdage mellem 9.00-15.00 eller mail: Stine.Holde@silkeborg.dk
Hvem er vi?
Solbo er Silkeborg Kommunes døgn- og aflastningstilbud for børn og unge med varigt nedsat funktionsevne. Vi har en moderne døgnafdeling fra 2019 med plads til 12 børn og unge, og en nyrenoveret aflastningsafdeling med 10 pladser. Solbo ligger tæt på skov og natur og har både snoezelhus og stor legeplads.
Vi arbejder ud fra et fælles pædagogisk grundlag, hvor trivsel, udvikling og livskvalitet er i fokus. Vi prioriterer tværfaglighed, forældresamarbejde og relationelt nærvær – og vi glæder os til at byde nye kollegaer velkommen i dette spændende enkeltmandsprojekt.
Læs mere på https://solbo.silkeborg.dk
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex