Vil du være en del af et erfarent team og arbejde med
el-tekniske løsninger?
Hos Hamag i Rødekro søger vi en ny kollega til vores produktion – en, der har hænderne skruet godt på og flair
for el-tekniske opgaver. Måske er du uddannet elektriker, automatiktekniker, smed – eller har praktisk erfaring,
der matcher? Det vigtigste for os er, at du er ansvarsbevidst, nysgerrig og klar til at tage fat.

Hvad kommer du til at lave?
Du bliver en del af vores produktionsteam, hvor vi opbygger tekniske løsninger til brændstofstandere, el-styringer og pumpesystemer. Opgaverne er alsidige, og du får både mulighed for at arbejde selvstændigt og sparre
med dygtige kolleger.Vi lægger vægt på trivsel, samarbejde og faglig stolthed.
Vi forestiller os, at du:
- Har en el-teknisk baggrund eller relevant erfaring
- Er kvalitetsbevidst, struktureret og løsningsorienteret
- Trives med at tage ansvar og have variation i arbejdsdagen
- Er en holdspiller – men også god til at arbejde selvstændigt
- Det er ikke afgørende, om du er faglært – din erfaring og tilgang til opgaverne er vigtigst.

Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af en virksomhed med stærke rødder, fokus på faglighed og højt til loftet. Vi tror på tillid, fleksibilitet og det gode samarbejde.

Hos os får du:
- En grundig oplæring og kollegaer, der hjælper hinanden
- Et job i udvikling – med mulighed for at vokse fagligt og personligt
- Fast daghold
- Løn og vilkår efter overenskomst – inkl. pension, fritvalg og sundhedsforsikring

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV på Job@hamag.dk. Har du nogle spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Produktionschef Erik Juhl på +45 4064 3502.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart den rette er fundet.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex