Brænder du for sund mad, bæredygtighed og godt køkkenhåndværk?
Så er det måske dig vi leder efter.


Du kan glæde dig til
At blive en del af et fantastisk fællesskab i Bulderby, hvor du får mulighed for at bringe dine kompetencer i spil og blive udfordret. Som ernæringsassistentelev bliver du en del af et køkkenteam, som løfter i flok, og altid gør det allerbedste for at gøre en positiv forskel for alle børn.

Vores køkkenteam bidrager positivt med velsmagende, nærende og varierede måltider til børnenes hverdag. Ud over at teamet serverer inspirerende måltider i hverdagen, står de også bag flere forskellige arrangementer - store som små, bl.a. sommerfester, Bag For Børnetelefonen, børnejulefrokost, streetfood, æblemosteri og meget mere.
Vi sørger for, at du bliver grundig oplært, og at du får den støtte og de udfordringer som du har brug for i din uddannelse.

Hvem er vi
Bulderby er mulighedernes landsby. Vi er en integreret institution. Vi har plads til godt 250 børn i alderen 0-6 år, heraf 20 børn indenfor autismespektret. Fysisk består vi af 4 selvstændige men sammenhængende klynger. I klyngerne Nordgården, Mellemgården og Sydgården er der både vuggestue og børnehave. I Villa Villekulla har vi Emils Værksted for vores førskolebørn og International børnehavegruppe. Katholt er vores specialafdeling.

Bulderby er beliggende i et dejligt roligt kvarter i Viborgs midtby. Rundt om vores smukke børnehave har vi nogle dejlige udemiljøer. Derudover har vi et spændende nærområde, der skaber mange muligheder for huset. Vi ligger tæt på Street Mekka, søerne, centrum og stationen.

Vores vision
Vores vision er at skabe et fællesskab og læringsmiljøer for vores børn med plads til forskellighed, til det nære og trygge, og det udfordrende og udforskende – altid ud fra barnets perspektiv. Sammen med barnet, dets forældre og andre fagpersoner, understøtter vi barnets udvikling, mestring og trivsel.

Samarbejdet i Bulderby
Vi vægter højt, at du bliver taget godt imod. For os er det vigtigt, at du skal føle dig tryg i din opstart, at vi klæder dig godt på og forbereder dig på dine opgaver.
Vi finder det også vigtigt, at du bliver mødt med nysgerrighed, så du hurtigst muligt oplever, at du kan sætte dit aftryk på vores hus, og at du udgør en forskel for os.
Vores kerneopgave står i højsædet. Du vil blive mødt af kollegaer, hvis hjerter banker for børnenes udvikling og trivsel. Hos os må du gerne være ambitiøs.

Personlige kompetencer og faglig profil
  • du har gennemført grundforløbet til ernæringsassistentuddannelsen og er under 25 år
  • du er interesseret i sund, varieret og bæredygtig mad.
  • du er positiv og fleksibel, parat til at imødekomme ønsker fra personale og børn.
  • du er mødestabil, ansvarsbevidst og engageret.
  • du kan bidrage til at skabe et miljø og en stemning i køkkenet og huset, så både børn, forældre og kollegaer oplever at køkkenet understøtter barnets udvikling i forhold til sundhed.
  • du har lyst til at lære og tager imod opgaver med gåpåmod.

Vil du være en del af vores team
Er du blevet nysgerring og har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte køkkenansvarlig, Signe Nielsen på telefon 30 34 72 92.
Du kan se mere om vores børnehus på hjemmesiden Bulderby- Aula.dk

Løn og ansættelse
Vi kan tilbyde løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattest.

Ansættelsessamtalerne finder sted i Bulderby i uge 35 - 2025.
Ved samtalen vil du møde køkkenansvarlig - Signe, Husassistent - Bine og Børnehusleder - Mette.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex