Pædagog til Bakkehuset
Trives du i et fagligt stærkt og engageret team, hvor forskellighed ses som en styrke, og hvor samarbejde og trivsel vægtes højt?
Og lyder en arbejdsplads med et godt kollegialt fællesskab, som noget der passer til dine ønsker og værdier? Så er det måske netop dig, vi leder efter.
Vi har tilgang af børn og søger derfor en pædagog til vores vuggestue.
Bakkehuset er en integreret institution med aktuelt 70 børn, fordelt på 18 vuggestuebørn og 52 børnehavebørn. Vi søger pr. 1. oktober 2025 en pædagog på 35 timer til vores vuggestue. Ansættelsen sker i Bakkehuset, og du skal have lyst og interesse i at arbejde med hele aldersgruppen fra 0-6 år.
Vi er en selvejende nstitutionen, som ligger i Felsted, ca. 10 km sydøst for Aabenraa. Vi har et tæt samarbejde med Felsted Skole samt de kommunale dagplejere og private børnepassere i området. Vi har til huse på en stor grund med en kuperet legeplads, der giver masser af muligheder for leg og bevægelse.
Som certificeret sangglad institution arbejder vi målrettet med musik og sang som en del af hverdagen.
Vores vision og mål er, at alle skal være en del af et inkluderende fællesskab med fokus på leg, læring, udvikling og dannelse. Vi skaber deltagelsesmuligheder for alle – på tværs af normer, værdier og kulturelle forskelle.
I tæt samarbejde med forældrene giver vi omsorg og understøtter det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd – med det formål at bidrage til en god og tryg opvækst.
Om dig
Vi forventer, at du fagligt
- er uddannet pædagog
- udfører en pædagogs opgaver under ansvar over for bestyrelse og ledelse og i henhold til dagtilbudsloven samt gældende mål, politikker og retningslinjer for daginstitutioner i Aabenraa Kommune
- har fokus på inklusion og på, at både børn og voksne har lige værd
- er i stand til at reflektere over egen praksis, så den til stadighed matcher børnenes behov
- har stærke kommunikative kompetencer og kan formidle faglig viden til både kolleger, forældre og samarbejdspartnere
- har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kolleger
- tager initiativ til udvikling af pædagogikken og den daglige praksis
- er et roligt gemyt og en teamplayer
- deltager aktivt i hverdagen
- har lyst til at være med til at udvikle vores pædagogiske tiltag
- viser interesse for egen udvikling
- er fleksibel, positiv og har godt humør
Vi tilbyder
- en engageret personalegruppe med fokus på den pædagogiske faglighed og inkluderende læringsmiljøer
- en engageret forældrebestyrelse
- en arbejdsplads, hvor forskellighed er en styrke
- en arbejdsplads, hvor samarbejde, trivsel og et godt kollegialt fællesskab er i højsædet
Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening og BUPL samt lokallønsaftale i Aabenraa kommune.
Stillingen er på 35 timer om ugen med tiltrædelse den 1. oktober 2025 eller efter aftale.
Der er mulighed for en firedages arbejdsuge.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger
For nærmere oplysninger er du velkommen til at kontakte vores formand Pernille Tychsen Hansen på tlf.: 2562 4622 eller leder Inge Bock på tlf.: 5163 7520. Du er meget velkommen til at besøge institutionen inden du søger.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 24. august 2025, send din ansøgning, cv samt relevante bilag via linket senest den 24. august 2025.
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 35.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex