Er du systematisk tænkende? Har du overblik og samtidig sans for detaljerne? Har du lyst til at arbejde i et engageret team af forskere i et ambitiøst forskningsmiljø og i en visionær implementeringsenhed?

Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik (https://www.sdu.dk/da/forskning/clinical-biomechanics) , Institut for Idræt og Biomekanik, søger en systematisk og ansvarlig videnskabelig assistent, som skal medvirke til at udvikle det teoretiske grundlag for forskning på implementering af strukturerede forløb i fysioterapipraksis. Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt og frem til 31. december 2025. Arbejdstiden er 18,5 t/uge.

Stillingen er forankret i Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik på SDU i Odense Arbejdet bliver gennemført i tæt samarbejde med Enhed for Kvalitet og Modernisering (EKM) i København

Klinisk Biomekanik

Klinisk Biomekanik er en af tre forskningsenheder i Center for Sundhed i Muskler og Led, som er placeret på Institut for Idræt og Biomekanik på SDU. Vi uddanner blandt andet kandidater i klinisk biomekanik og kandidater i fysioterapi. Samtidig har vi et stort og ambitiøst forskningsprogram.

Enhed for Kvalitet og Modernisering

Enhed for Kvalitet og Modernisering står for udvikling og implementering af strukturerede forløb i fysioterapipraksis i Danmark, herunder implementering af systematisk dataindsamling. Derudover står EKM for indførsel af diagnosekodning og etablering af kvalitetsnetværk i fysioterapipraksis. Se EKMs hjemmeside.

Strukturerede forløb

Implementering af strukturerede forløb for patienter med artrose i knæ/hofte, primære lændesmerter, nerverodspåvirkning i lænd og nakke samt lumbal spinalstenose starter 1. september 2025. Kerneindhold i forløbene er udvidet undersøgelse, patientuddannelse, træning samt statuskonsultationer med dataopsamling i op til et år. Det åbner helt unikke muligheder for solid kvalitativ og kvantitativ forskning.

Jobbet

Som videnskabelig assisstent skal du bidrage med:

  • Beskrivelse af det teoretiske grundlag for implementering af strukturerede forløb i fysioterapipraksis
  • Opsummering af erfaringer fra EKMs implementering af andre strukturerede forløb
  • Afgrænset indsamling af data fra fysioterapeuter om barrierer og facilitatorer for implementering af strukturerede forløb og dataindsamling i fysioterapipraksis
  • Beskrivelse af delelementer til forskningsplan for evaluering af implementeringen i samarbejde med relevante forskere og medarbejdere i EKM

Om dig

Som videnskabelig assistent i Klinisk Biomekanik forventer vi, at du er ansvarlig og kan arbejde selvstændigt. Derudover at du:

  • er systematisk tænkende
  • har overblik og samtidig sans for detaljerne
  • er serviceminded og udadvendt
  • har en kandidatgrad i klinisk biomekanik, fysioterapi, folkesundhedsvidenskab eller tilsvarende
  • har indgående kendskab til fysioterapipraksis
  • har kendskab til implementering og implementeringsforskning

Om instituttet

Institut for Idræt og Biomekanik følger SDU’s strategi og værdier (https://www.sdu.dk/da/om-sdu/strategi-politikker/strategi2030). Vi er anerkendt for vores tværfaglige forskning. Det videnskabelige, tekniske og administrative personale støtter dette ved aktiv deltagelse i instituttets faglige og sociale liv. Vi foretrækker kandidater med ambitionen om at fremme samarbejde på tværs.

Arbejdstid og tjenestested

Der er tale om en tidsbegrænset stilling på deltid. Arbejdstiden er fleksibel. Jobbet indebærer fysisk tilstedeværelse på tjenestestedet SDU Campus Odense, i EKM i København samt feltarbejde på klinikker rundt om i landet.

Ansøgningsfrist

10. august 2025 kl. 23.59 (CEST)

Yderligere information

Jobsamtaler forventes at kunne finde sted i uge 33 og 34.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte koordinator EKM, professor Per Kjær på pkjaer@health.sdu.dk.

Ansættelsesforhold

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Ansøgning

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg nu". Uploadede filer skal være i Adobe PDF format. Ansøgninger sendt pr. e-mail accepteres ikke. Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.

Ved tekniske problemer kontakt hcm-support@sdu.dk.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Motiveret ansøgning
  • CV
  • Kopi af eksamensbeviser inklusive dokumentation for erhvervelse af kandidatgraden
  • Eventuel anden relevant dokumentation (publikationer, anbefalinger mv).

Bedømmelsesproces

Shortlisting vil blive anvendt i udvælgelsesprocessen.

Bedømmelse af (shortlistede) ansøgninger vil ske i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse for universiteter.

Bedømmelsesudvalget forbeholder sig retten til at træffe beslutning udelukkende baseret på det indsendte materiale.

Shortlistede ansøgere vil få egen bedømmelse tilsendt.

SDU ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex