Sygeplejerske søges til Malmhøj Plejecenter
Det er tirsdag morgen. Klokken er 7 og du står i personalestuen sammen med dine kollegaer og fordeler borgerne mellem jer med udgangspunkt i borgernes aktuelle behov og den enkelte medarbejders kompetencer. Du kan allerede nu forudsige, at der er tre borgere, som du skal forbi i løbet af formiddagen, da der er en opmærksomhed på hhv. et sår, igangsætning af ny medicin og et fald dagen før. Samtidig er der startet en ny medarbejder, som skal oplæres i borgerspecifikke opgaver. Lyder det som en sjov formiddag? Så har vi jobbet til dig.
Vi søger en sygeplejerske til Malmhøj Plejecenter. Til 1 november 2025. Malmhøj er et plejecenter for borgere med støttebehov, der kræver en sundhedsfaglig indsats i kombination med socialpsykiatrisk viden og støtte.
Du vil blive en del af en engageret medarbejdergruppe, med lyst til udvikling og opkvalificering. Vores mål er at skabe den bedste arbejdsplads for medarbejdere og den bedste hverdag for den enkelte borger. Du vil som sygeplejersker have en central rolle i hverdagen, hvor du gennem det kliniske lederskab arbejder med at identificerer og understøtte de sygeplejefaglige ydelser og agere rollemodel. Vi arbejder som et team på tværs af hele huset og hvor vores værdier er; at alle bidrager positivt ind i opgaveløsning uanset funktion. Sammen kan vi løse alle opgaver.
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af vores fantastiske team? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Vi drømmer om en sygeplejerske der:
- Formår at arbejde understøttende og opkvalificerende af kollegaer, med afsæt i den enkelte medarbejder potentiale og krav i arbejdet
- Er opsøgende og nysgerrig i planlægning af arbejdsopgaver, koordinerer og uddelegerer, og deltager i udførelsen med udgangspunkt i opgavernes kompleksitet og/eller den efterfølgende sparring med kolleger
- Har lyst til, og gerne erfaring med, at arbejde med borgere, som har en psykisk sårbarhed
- Er imødekommende og åben i relationer, og tager initiativet i relationen
- Er optaget af at kvalitetssikre og udvikle dokumentationsarbejdet i Nexus med inddragelse af øvrige medarbejdere.
- Har øje for, og er i stand til, at sikre en kontinuerlig implementering og holder sig opdateret på nyeste viden, retningslinjer og procedurer
- Lyst til at være med til at drive udvikling og bidrage ind i kultur arbejdet for at udvikle og fastholde et godt arbejdsmiljø
Vi har netop udarbejdet en funktionsbeskrivelse for sygeplejersker i plejecentersektionen.
Du kan læse den her: https://plejecentre.silkeborg.dk/p/Subsites/Plejecentre/Funktionsbeskrivelse-Sygeplejersker-i-Plejecentersektionen-Silkeborg-Kommune_september-2024.pdf
Stillingen er på 37 timer (med mulighed for individuelle aftaler) primært i dagtimerne, men lejlighedsvis med behov for ind møde i ydertimerne således at også aften- og nattevagter tilgodeses.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Plejecenterleder Helle Sindal Andersen på tlf. 21703477.
Ansøgningsfrist den 10. september 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 23. september imellem kl. 13-15 og den 24. september imellem kl. 12-15.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex